Tag Archives: Videnssamfund

Fra videnssamfund til visdomssamfund – har vi tid og rum til stilhedens erkendelser?

Hos flere filosoffer (Platon, Sokrates, Kierkegaard m.v.) hævdes det,  “at kun med hjertet kan vi se rigtigt” (Den lille prins), når det handler om det etiske, det æstetiske og de dybe eksistentielle spørgsmål. Dybe indsigter om disse forhold kan man ikke sprogliggøre i det diskursive sprog. Måske bedre i det poetiske. “Det man ikke kan tale om, må man tie om.” (Heidegger)  “…der er intet på skrift om disse ting, og det vil der heller aldrig komme.” (Platon).

En dybere indsigt på disse områder forudsætter at “væren” – det levede liv i det gode, det skønne og de væsentlige valg – får lov til at tale til en. Man må i nærhed og stilhed lytte til “stemmer fra væren”, som det er blevet kaldt. Det kræver stilhed og nærvær. Franz Kafka beskrev det sådan:

“Du behøver ikke at forlade rummet…

Forbliv siddende ved dit bord og lyt…

Du behøver ikke at lytte, vent blot

Vent ikke engang, vær helt stille og alene

Verden vil da frivilligt åbne sig for dig umaskeret

Den har intet valg

Den vil rulle sig i ekstase for dine fødder.”

Stille mennesker har måske derfor ofte dybe indsigter, fordi disse indsigter kun kommer til en, når man er stille, når stilheden får lov at tale til en.

Måske er det ikke en tilfældighed at både Jesus, Buddha og Muhammed brugte tid i stilhed? Måske skal vi lytte til de mange filosoffer, der har viet deres liv til at finde ind til visdommen?

Det har Carl Otte Scharmer tilsyneladende gjort med Teori U, der er blevet modtaget med megen anerkendelse inden for ledelse og innovation rundt om i verden i disse år. Uét er et billede på en proces, hvor man bevæger sig fra venstre side ned til bunden og op ad højre side. Venstre side handler groft sagt om graden af fordybelse (måden) og højre side om handleperspektivet. I bunden af Uét er der “nærvær i guddommelig stilhed”. Scharmer 2007, s. 250. Stilheden er således tilsyneladende ikke et fortidslevn, som gamle humanister søger at puste nyt liv i men et aktuelt bud på lederskab i det 21. årh.

Læs evt. mere om Teori U her.

Mange mennesker søger i disse år steder med stilhed. En del gør det sikkert for at finde sig selv i en fortravlet verden og et overfyldt rum. Nogen for at finde visdommen, og måske gør andre det for bare at være i den og nyde lyksaligheden. Det er som nævnt ikke et nyt fænomen, mennesker har søgt stilheden (og flygtet fra den) fra tidernes morgen. Alligevel tænker jeg, at der er grund til at overveje, om vi efterhånden har skabt en verden, hvor der ikke er meget plads til stilheden og dermed de erkendelser og kvaliteter, som vi kan opleve gennem den. Hvornår har vi sidst set et barn være stille? Hvor tit har vi selv plads til det i en travlt hverdag, hvor vi er omgivet med alle mulige tekniske hjælpemidler, der konstant bryder stilheden? Er det larmende og urolige samfund, som vi lever i, med til at skabe en larmende og urolig indre sindstilstand, der gør os stressede? For det meste delt opmærksom med mange bolde i luften og masser af afbrydelser (forstyrrelse) ind i vores mentale rum – delt fleksibel opmærksomhed – og ikke megen tid til at dvæle ved og fordybe sig i fænomenerne, tingene og hinanden.

Man kan skelne mellem at være og gøre. I gøren-modus handler det om at realisere mål, opnå noget, præstere noget osv. Bevidstheden er i problemløsnings-mode og tankerne kører rundt for at finde de bedste løsninger.

I væren-modus kommer der ro på tankerne, og vi bliver stille. Tankerne er ikke optaget af problemløsning, men de falder til ro, så vi kan mærke sansningen og gennem opmærksomhed på den blive mere bevidste om, hvordan vi har det, hvad kroppen fornemmer, og hvad vi føler. Vi skal ikke opnå noget særligt, men vi er bare, og når vi er bevidst nærværende på den måde, så ser vi måske noget, som vi aldrig ellers ville få øje på.

Der er naturligvis ikke noget i vejen med gøren, handling og problemløsning. Verden har i høj grad brug for det. Men hvis ikke vi har vores væren med, når vi gør noget, så bliver det handlinger uden forbindelse med dem vi er og de værdier, som vi står får. Det bliver tekniske løsninger uden forbindelse til vores dømmekraft. Vi bliver instrumentalister der handler efter den nyeste evidensbaserede viden, og ikke mennesker der handler ud fra vores egen dybere dømmekraft. Dømmekraftens etiske og æstetiske dimensioner udvikles måske netop, når vi har kontakt med væren og stilheden i vores egen tilværelse. Derfor er det afgørende for et samfunds bæredygtighed, at vores handlinger er forankret i  det.

Markedet har det ikke godt med fordybelse, men lever og vokser kun i kraft af det hurtige udskiftelige forbrug, og den perfekte forbruger har opbygget sin identitet omkring dette forbrug. Man skal helst ikke kunne undvære det sidste nye og på den anden side alligevel helst skifte det hurtigt ud.

Samfundet tænker i vækst og præstationer, og vi skal præstere mere, hurtigere, bedre end de lande som vi konkurrer med. (Læse hurtigere end de andre i 2. klasse, have flere rigtige i matematikprøven osv.) Skolens funktion bliver i det lys at lære eleverne at forbruge og præstere, så vi kan holde liv i markedet og i konkurrencen. Mit spørgsmål er om patienten dør i forsøget på at få markedet til at leve?

“I et samfund, der belønner konstant vækst, vælger vi ofte at præstere mere. I vores kultur, hvor der i hvert fald tilsyneladende ikke er nogen øvre grænse for, hvor langt vi kan nå, opgiver vi ikke uden videre vore ambitioner. I stedet investerer vi os selv i et halsbrækkende projekt med alle de risici, det indebærer.” Præstationsfælden, 2010 s. 51

Hvem tør i dag gå i mod det, som alle godt ved er tidens største løgn? Røvhullets evangelium -som Suzanne Brøgger kaldte det -der bringer det glade budskab til mennesket, at meningen med tilværelsen er penge og magt. At samfundet kun kan overleve, hvis økonomien er i centrum og styrer resten. At livet handler om at være en human ressource, hvor man præsterer og skaber vækst. Hvem har interesse i den bestemmelse (definering) af samfundet?

Hvordan får vi et samfund, der bygger på visdom, hvis en stor del af visdommen findes i stilheden? Måske skulle vi erstatte tankefiguren om videnssamfundet med visdomssamfundet? Til det første begreb følger hele logikken om kundskabskapløb i en globaliseret verden, hvor livet er en lang konkurrence mod kineserne, og kan du ikke forstå det, så smider vi velfærdskortet – der vil ikke blive råd til at passe de ældre osv. Viden i videnssamfundet er primært viden, der kan sælges på markedet. Det er innovative kompetencer. Det er viden, der virker.

Til det andet begreb hører en besindelse på livets dybere mening.  “Visdom er at have vished om, hvad det gode er, kløgten er på denne baggrund at vide, hvordan man da kan fuldføre denne vished og føre det ud i livet i den konkrete hverdag.” Finn Thorbjørn-Hansen s. 294. Visdom handler altså om at bygge på det gode, og ikke nødvendigvis det effektive. (Den dialog og søgen der kunne give os dybere indsigt i den afskæres alt for ofte af en henvisning til evidensbaserede løsninger).

Et liv med plads til fordybelse, de formålsfrie aktiviteter, som vi bare gør, fordi vi ikke kan lade være. Det Gadarmer skrev om i Teoriens lovprisning. I videnssamfundet er man i konkurrence med de andre. I visdomssamfundet fokuseres mere på anerkendelse og ligeværdige relationer. Det handler ikke om at vinde og komme først, men om at lære af hinanden og samarbejde om løsningen af fælles problemer.  Så kan vi sammen tilstræbe en ” en dannelse (der har) at gøre med at kunne stå i det åbne i en lidenskabelig optagethed af, hvad det Sande, det Gode, og det Skønne er – ikke bare for mig eller for mennesket, men for livet som sådan.” Ibid. s. 28.

(Læs evt. mere her: Scharmer:Fra Egosystem awareness til Ecosystem awarenes)

Forståelse og visdom kræver langsomhed, stilhed og nærvær. “Det kræver en nænsomhed og ydmyghed af os og en langsommelighed i tanken. For at tænke er at få øje på noget, vi i grunden er dybt fortrolige med og lever på og af, men som vi ikke er opmærksomme på i vores hverdag og travle liv.” Finn Thorbjørn-Hansen. s. 19.

Den forståelse og den form for visdom, som vi kan opnå gennem stilheden, den fremmes ikke i en skole der fokuserer på test, konkurrence og sammenligninger og kontrolsystemer. Den fremmes af tillid til, at mennesker søger efter den viden, der virkelig betyder noget både for dem selv og det samfund, som de er en del af. Visdomssamfundet bygger på tillid og frihed, fordi det er dyb visdom, at tillid og frihed får det bedste frem i mennesker.

I visdomssamfundet er viden forbundet med etik. Kærlighed og viden hænger sammen. Dels fordi erkendelse kræver fordybelse og tager lang tids nærvær, og kærligheden er jo tålmodig, og dels fordi den erkendelse vi opnår, når den er drevet af kærlighed til sagen, både er befrugtet af kærlighedens åbne lytten til sagen indefra det felt, som sagen er en del af, og befrugtet af etiske fordringer som ansvar for den andens bedste.

Så slutter jeg med at spørge til en pædagogik, der bygger på visdom vs en pædagogik, der bygger på viden? En undervisning der bygger på visdom vs en undervisning, der bygger på viden? En skole der bygger på visdom vs en skole, der bygger på viden?

Hvad ved vi, der er godt for børn, når vi bliver stille og lytter? Til børnene, til fortiden og til fremtiden? Hvad ved vi, der er god undervisning, når vi bliver stille og lytter? Hvad kan vi sammen finde frem til, hvis vi skaber tid og rum til det?  Hvordan kan vi med kløgt fuldføre denne vished?

Måske kan dette perspektiv give et dybere perspektiv på begrebet om vækst i vores samfund. En vækst der er forankret i væren og dømmekraft, der gør det muligt for os at handle klogt og langsigtet i et samfund, der bygger på visdom.

Inspiration -LITTERATUR:

Joanna Rose. Præstantionsfælden. 2010

Tal Ben-Shahar. 2010. Jagten på det perfekte liv.

(Habermas´begreber om system og livsverden, strategisk vs forståelsesorienteret handling er velegnede til en analyse af, hvordan penge og magt (system) vs kultur (livsverden) kan være regulerende for social handling). Studer f.eks. Troels Nøragers bog System og livsverden.

Kundskabskapløbet. I Ove Korsgaards bog Kundskabskapløbet, kan du fordybe dig i det.

Stilheden og stilhedens væsen. a )Sara Maitland: Stilhedens væsen. b) Eckhart Tolle: Stilhedens budskab. (Spirituel bog) Du kan høre den oplæst her. c) Finn Thorbjørn-Hansen. At stå i det åbne.

Videnssamfundet: Hargreaves: Undervisning i videnssamfundet. Qvortrup: Det Videnskabende samfund. (Der er i sagens natur mange)

Bevidst nærvær (mindfulness) m.v.:

Morten Hecker (2010). Mindfuldness. Manuel til træning i bevidst nærvær.

Poul Gilbert (2010). Mindfulness og medfølelse -fra selvkritik til selvværd. 

Kelly Wilson (2011). Mindfulness i terapien. Kelly Wilson. 2011.

Mark Williams, John Trendsdale, Zindel Segal, Jon Kabat-Zinn (2008).  Bevidst nærvær – en vej ud af nedtrykthed.

Ole Vedfelt . (2000). Ubevidst intelligens.

Carl Otte Scharmer. (2007). Teori U.

Reklamer

Undervisning og dannelse i videnssamfundet. Hargreaves.

Undervisning og dannelse i videnssamfundet – Hargreaves kort og godt.

”Kort og godt ophjælper en undervisning i videnssamfundet: -Kreativitet – Fleksibilitet – Problemløsning – Opfindsomhed – Kollektiv intelligens – Professionel tillid – Risikovillighed – Stadig forbedring.” S. 46. I Hargreaves 2005.

”Kort og godt opdyrker en undervisning, der går videre end vidensøkonomien: – Karakterdannelse – Fællesskab – Sikkerhed – Engagement – Selvberoenhed – Kosmopolitisk identitet – Kontinuitet og kollektiv hukommelse – Sympati – Demokrati – Personlig og professionel modenhed..” s. 86.

Diane Ravitch om udvikling af uddannelsessystemet

Anbefalet af Sir Ken Robinson på Twitter. Præsentationen varer 4 min. og så er hun på. Tankevækkende.

“I don´t want a effektiv teacher. I want a inspiring teacher. I want a brilliant teacher. I want a caring teacher.” Har vi en målestok for det?

Politikere tror, at uddannelse kan udvikles gennem test. Lærere ved,  at det ikke virker. (Det samme viser forskningen).

Skoler er ikke  forretninger, der kan lukkes og åbnes alt efter afkastet. Skoler er kulturinsitutioner, der holder samfundet sammen.

Mennesker begynder at stille spørgsmål ved, om vi overhovedet har brug for folkeskolen. Kan vi ikke bare lade de frie valg råde? Det mener Diane ikke vi kan.

1.del.

2. del

3. del

Temaer på DPU

Der er video og tekster til de fleste af temaerne.

Autoritet
Dansk (Danskfaget og dets didaktik)
Depression og samfund
Elite og innovation
Etnicitet – Kultur – Identitet
Evaluering
Evidens
Flow og positiv psykologi
Forældreansvar
Informationskompetence
Internationale undersøgelser (PISA, PIRLS, TIMMS og ICCS)
Skole 2.0: It og læring
Klima- og miljøpædagogik
Læringsspil
Medborgerskab og politisk dannelse
Mobilitet
Mobning
Musikpædagogik
Nationale test
Ro
Transfer
Undervisningsdifferentiering
Unges trivsel og mistrivsel
Vidensamfundet

Undervisning og dannelse i videnssamfundet

Hargreaves kort og godt.

 “Kort og godt ophjælper en undervisning i videnssamfundet

  • Kreativitet
  • Fleksibilitet
  • Problemløsning
  • Opfindsomhed
  • Kollektiv intelligens
  • Professionel tillid
  • Risikovillighed
  • Stadig forbedring.” S. 46. Andy Hargreaves. Undervisning i videnssamfundet, 2005.

 

“Kort og godt opdyrker en undervisning, der går videre end vidensøkonomien:

  • Karakterdannelse
  • Fællesskab
  • Sikkerhed
  • Engagement
  • Selvberoenhed
  • Kosmopolitisk identitet
  • Kontinuitet og kollektiv hukommelse
  • Sympati
  • Demokrati
  • Personlig og professionel modenhed..” s. 86. Andy Hargreaves. Undervisning i videnssamfundet, 2005.