Analyse af teorier – refleksionsværktøj


refleksionsværktøj Photo 05-03-14 15.54.23Hvad skal man se efter, når man vil forstå en teori?

Man kan analysere teorier på mange måder. Med inspiration fra Steen Wackerhausen, Habermas, Bateson m.fl. er her et bud på et analyseredskab.

Det er Steen Wackerhausen, der mig bekendt har udviklet selve modellen, men jeg er ved udgivelsen af dette indlæg ikke helt klar over, om jeg tænker den stringent på samme måde som Steen gør, da jeg som antydet har hentet inspirationen til indholdsbestemmelsen af de enkelte dele flere forskellige steder. Interesserede kan selv undersøge forskellen i Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion I: Refleksion i praksis, 2008).

Der er mange, der har bidraget til vores forståelse af, hvad det vil sige at reflektere over noget, og jeg har nævnt Habermas og Bateson som to vigtige kilder i denne sammenhæng. Habermas for at understrege hans bidrag til forståelsen af sammenhængen mellem erkendelse og interesse i bogen Erkendelse og interesse fra 1968. At fornuften aldrig er værdifri. Bateson for at understrege at refleksion ikke (kun) handler om, at beskue i afstand fra konteksten, men om at inddrage stadig mere af den som en del af forståelsesrammen, som det fremgår af De logiske kategorier for læring og kommunikation. I: Mentale systemers økologi, 2005)).

 

Teorier er forklaringer (forsøg på at forstå) på forskellige fænomer, processer, forhold m.v.  som vi mennesker er optaget af. (Køer har ikke teorier). Vi ser noget, og vi prøver at forstå det, som vi ser. Vi ønsker os noget, at vi prøver at forudsige, hvordan vi kan opnå de mål, vi har. Vi undrer os…..Hvordan kan det være at…?

Antagelsen er i den her teori, at vi altid tænker PÅ noget, MED noget, UD FRA noget og I noget.

1) PÅ noget. Her ser du efter, hvad teorien handler om. Hvad er i fokus? Hvad er genstandsfeltet? (Forsøger den at forstå læring, dannelse, sproglig udvikling eller hvad?)

2) MED noget. (Begreber, antagelser m.v.) Her ser du after, hvad teorien indeholder af antagelser og begreber. (Her kommer de erkendelsesteoretiske (om hvordan vi erkender virkeligheden) og ontologiske (om hvad der er i verden)  antagelser ind i billedet). Positivismen antager eksempelvis, at videnskab kun bør handle om det faktiske (det der kan måles og vejes). Alt andet er metafysik eller overtro.  I den teori jeg anvender her, er det en antagelse, at refleksion og anvendelse af teorier altid handler om noget, altid er præget af de begreber der anvendes, altid er drevet af en intention (mennesker handler intentionelt), og altid foregår i en kontekst, der præger tænkningen.

NB! Det er her det rykker, og her det kan være svært for mange, fordi begreberne betyder noget, som man måske først forstår, når man arbejder med dem, anvender dem osv. Nogle begreber forveksles let med vores egne hverdagsbegreber, fordi der bruges samme begrebsudtryk (ord). Et eksempel er begrebet erfaring i Deweys erfaringspædagogik, som vi måske kan fristes til at gå let hen over, fordi vi tænker, at det kender vi jo godt. Dermed kan vi gå glip af, at skabe ny forståelse og opleve de muligheder, som teorien måske kan åbne for os.

Tænk på, at der er skrevet mange bøger om hver enkelt af mange af de begreber, som vi anvender i pædagogik og didaktik: læring, dannelse, undervisning, motivation, mål, evaluering, opdragelse osv., og selvom der er gentagelser, så  står jo altså ikke det samme i dem alle. Et begreb som f.eks. dannelse betyder forskellige ting afhængigt af, om vi spørger Luhmann eller Klafki!

3) UD FRA noget. (Interesser, ønsker, mål m.v.). Her ser du efter, hvad den erkendelsesledende interesse er, som Habermas har kaldt det. Hvad er teorien “ude på”? Hvad vil den opnå? Hvilke spørgsmål eller udfordringer er teorien udviklet som svar på? Osv. I Habermas teori var der oprindelig tre grundlæggende erkendelsesinteresser i videnskaberne. 1) Interessen i at forklare og forudsige med henblik på at kunne styre, kontrollere og udnytte naturen. (Teknisk erkendelsesinteresse)  2) Interessen i at forstå den kultur vi lever i, for at kunne være en del af fællesskabet. (Praktisk erkendelsesinteresse). 3) Interessen i at forbedre samfundet og kunne styre samfundsudviklingen i den retning, som mennesket ønsker det. (Frigørende erkendelsesinteresse). Man kan naturligvis godt være drevet af forskellige interesser.

4) I noget (Konteksten): I hvilken sammenhæng er teorien udviklet? Hvor i verden? I hvilken kultur? Med inspiration fra hvem? Hvilke samfundsmæssige tendenser gør/gjorde sig gældende osv.   Vygotskys teori om kulturens, sprogets og historiens betydning for menneskets tænkning kan bruges som en fin forståelse af kontekstens betydning. Men der er mange andre teorier, der har et begreb om kontekst. (Systemteorier, teorier om situeret læring, pragmatismens forståelse af erfaringsbegrebet som løbende proces, der foregår i samspil med miljøet. osv). Et pointe i den sammenhæng er, at teorier er generaliseringer, der forsøger at forklare mere end et tilfælde, og teorier altid er reduktioner, der netop “er nødt til” at se bort fra store dele konteksten og fokusere på nogle få udvalgte aspekter. (Kurt Gödel). Punkt fire her, er altså et udtryk for en teori om teorier, der medtænker teoriernes begrænsninger.

Det kan være omfattende at analysere en teori, men man kan jo f.eks. begynde med at fokusere på et eller to af punkterne, hvis ikke man har tid, overskud eller lyst til mere.

Så hvad tænker du på? Hvad tænker du med? Hvad vil du gerne opnå? I hvilken sammenhæng tænker du?

Mener du, at mennesker i store træk har et valg (en fri vilje), eller mener du, at mennesket i store træk er determineret (bestemt) af skæbne eller kræfter, som vi ikke selv er herre over? (De tror bare, at de har en mulighed for valg).

Mener du, at børnene i store træk selv skal bestemme, hvad de vil lære i skolen, eller er det bedre, at de voksne bestemmer?

Hvordan finder man efter din opfattelse ud af, om en teori er brugbar? Er forskning i pædagogik og didaktik brugbart for læreren i praksis? Hvordan og hvorfor?

Hvilke intentioner drives du selv af? Hvad vil du gerne opnå?

Et teorier billeder af/aftryk af virkeligheden eller er de snarere konstruktioner?

Får vi den bedste viden gennem sansning, eller får vi den snarere gennem tænkning?

Osv. osv. osv.

Her er refleksionsteorien sat ind i et skema, som du kan lave i OneNote eller Word, hvis du ønsker at lave en lidt mere systematisk analyse af teorierne. Selvom vi naturligvis ikke kan overkomme at gøre det med alle teorierne, så tror jeg at øvelsen med at gøre det med en eller to teorier, kan være en øjeåbner for mange.

Eksempel med Luhmann til illustration

  1. Hvad tænker du på?

(Hvad handler teorien om – genstandsfelter

  •  Luhmann tænker på rigtig mange områder inden for samfundslivet, jura, religion, uddannelse osv. osv.
  1. Hvad tænker du med?

(Hvilke antagelser, begreber m.v. indgår i teorien)Link til

  • En grundlæggende antagelse om at virkeligheden kan opdeles i system og omverden, og at det er den grundlæggende forskel.
  • En antagelse om at samfundet består af en række delsystemer, der varetager forskellige funktioner i samfundet.
  • En antagelse om at hvert system opererer uafhængigt af andre og ud fra sine egne kriterier
  • Centrale begreber:
  • Autepoietiske systememer. Et system der skaber sig selv, alt det, det består af: både elementer og relationer.
  • Differentiering: dannelse af skillelinjer mellem systemer og deres omverden. Funktionel differentiering refererer til etableringen af system/omrverden-distinktioner inden for systemer. Funktionel hvis systemet får sin identitet ved at opfylde funktioner for hele systemet.
  • Handling: accept eller afvisning af kommunikationstilbud alt efter egos vurdering af om det er til nytte eller skade. (Se operation i bilaget NB: Indsæt evt. en lydoptagelse af dine)
  • Kommunikation:  en uafhængig autopoietisk operation som kombinerer tre forskellige selektioner: Information, meddelelse og forståelse.
  • Mening fokuseret opmærksomhed på en af mange muligheder, som ikke kan forfølges samtidig.
  • Observation. Betegner enheden af en operation, der skelner for at betegne den ene eller anden side af denne distinktion.
  • Selvreference – at referere til noget uden for sig selv og derigennem tilbage til sig selv.
  • Social systemer. Opstår ved autopoietiske sammenkobling af kommunikation, som afgrænser sig fra omverdenen ved at begrænse videre muligheder for kommunikation. Sociale systemer består ikke af personer, men af kommunikationer.
  • Strukturel kobling
  1. Hvad tænker du ud fra? Hvad vil du opnå, finde ud af?

Hvad er teoriens erkendelsesinteresse? Ønsker, formål, interesser.

  • Luhmann ønsker at lave en generel teori og sociale systemer, der kan vejlede og integrere empirisk og teoretisk forskning,
  1.  Hvilken sammenhæng tænker du i? Hvordan er situationen?

Hvad i teoriens kontekst? (Kultur, tid, rum).

Link til eks.I

I  et samfund hvor videnskabelige fremskridt  forsvinder i en tåge af løsrevne detaljer Han mener, at der teorikrise i sociologien. Hovedværket udkom i 1984. Soziale systeme.  Har været ansat på Harvard Universy (1960) op universitetet i Bielefeld (1968).

3 thoughts on “Analyse af teorier – refleksionsværktøj

  1. Pingback: Analyse af teorier – begynd her! | Pædagogik og didaktik på bloggen

  2. Pingback: Analyse af teorier – begynd her! | Pædagogik og didaktik på bloggen

  3. Pingback: Top 15 på bloggen all times | Hilmar Laursen's blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s