Lærerprofessionen – krav, idealer og realiteter. Charlotte og Hanne


Lærerprofessionen –

krav, idealer og realiteter

 

 

 

Første obligatoriske studieopgave i pædagogik

3. Årgang 2010-2011

 

 

 

Studiegruppe:

Charlotte F. Sloth LN280052

Hanne A. Troelsgaard LN280045

 

 

VIA UNIVERSITY COLLEGE, NØRRE NISSUM

 

Indholdsfortegnelse

 

Indledning. 3

Problemformulering. 3

Artikel 3

”De lærerstuderende har ordet”: 3 

Lærerens rolle i dag. 3

Nutidens familier 2

Krav og idealer 2

Autentisk og professionel lærer 3

Realistiske realiteter 4

Det fælles ansvar 4

Litteraturliste………………………………………………….………………………………… 8

 

 

 

Indledning

Vi har valgt at skrive en artikel om emnet ”krav, ideal og realitet” til tidsskriftet Unge Pædagoger. Emnet skal ses i forhold til lærerprofessionen.

Problemformulering

Hvorfor er det så vanskeligt at finde det optimale forhold mellem krav, ideal og realitet i lærerprofessionen, hvordan kan vi som kommende lærere adskille disse og hvad skal der til for at dette kan lade sig gøre?

Artikel

”De lærerstuderende har ordet”:

 

Hvor svært kan det være at undervise? Det kan alle da!

Som lærerstuderende hører vi om socialkonstruktivisme, den autentiske lærer (som vi alle gerne vil være), god anderledeshed, didaktiske modeller og metoder. Vi får pædagogiske redskaber og psykologisk indsigt – men er vi klar til lærerrollen i dagens samfund? Lærer vi bare disse begreber uden ad, eller reflekterer vi over vores ansvar og rolle overfor eleverne – og ikke mindst os selv? Er refleksioner overhovedet nødvendige? Er det ikke bare at undervise – hvor svært kan det være? Alle kan da undervise?!

 

Af Hanne A. Troelsgaard og Charlotte Falkenberg Sloth

 


 

Lærerens rolle i dag

Vi har som lærerstuderende fået øjnene op for, både ansvaret for elevernes læring og dannelse, samt de krav der stilles både fagligt og socialt til læreren i dag. Hvordan kan vi som kommende lærere forene disse krav med vore idealer, så de bliver realistiske i forhold til både samfundets og egne krav? Lærerens rolle i samfundet i dag har forandret sig. Tidligere skulle læreren undervise i det faglige og havde en anden autoritær rolle i samfundet: Lærere skal

 

kunne deres kram, de skal passe deres arbejde, og de skal behandle folk ordentligt (Husted 1999). I dag indgår det etiske aspekt som en meget større del af undervisningen, og dannelse står i dag som et krav i Undervisningsministeriets trinmål. Lærere skal være forberedt på, at der stilles kritiske og nærgående spørgsmål til både deres kompetencer og engagement, samt til kvaliteten af deres arbejde (Bergem 2004, side 89). Disse spørgsmål møder læreren dagligt fra både kollegaer, forældre og elever. Forældre og elever forlanger i dag, at læreren er faglig dygtig, kan undervisnings-differentiere, er velforberedt, engageret, troværdig og har humor (Bergem 2004, side 93). Udover dette stilles der etiske krav om, at lærere skal skabe trivsel og tryghed i klassen, være et godt forbillede, vise respekt og forståelse overfor både elever, forældre og kollegaer, have moralske og intelektuelle dyder, vise omsorg, nærhed, ømhed, varme, opmærksomhed, godhed, hengivenhed og indlevelse (Bergem 2004, side 93). I dag oplever flere lærere, at de kommer i klemme mellem de mange krav og idealer, de må forholde sig til (Bergem 2004, side 89). Det kan derfor undre os, hvorfor lærere ikke stiller krav til elever, forældre, skolesystemet, og samfundet. Hvorfor går kravene kun den ene vej? Har læreren ikke også ret til at stille krav og have ønsker og forventninger den anden vej?

Nutidens familier

Der er ingen tvivl om, at vilkårene for familier i dag har forandret sig. Familien består af udarbejdende forældre og institutionsbørn, hvilket betyder, at de i overvejende grad henter kundskaber og færdigheder udenfor familien. Det kræver bevidste beslutninger og prioteringer at opretholde og vedligeholde familien. I modsætning til tidligere er familiens sammenhold mere sårbar, og værdierne er sværere at få øje på (Krejsler 2004, side 83 1B). Hvilken betydning har samfundets vilkår for eleverne og lærerens rolle? Vi vil vove at påstå, at børn af nutidens samfund er et produkt af tidsmangel i familierne – tid til at tage hånd om familiens værdier og tid til nærvær og fordybelse. Tid til at tale sammen og tage de konflikter der måtte opstå, så det bliver en naturlig del af børnenes opvækst. Man taler om de såkaldte ”curlingbørn”, som ikke er vant til at få et nej og bliver båret igennem livet af tidspressede forældrene. Der er ingen tvivl om, at alle forældre vil deres børn det bedste, men gør man ikke sine børn en bjørnetjeneste ved ikke at tage konflikterne? Hvordan påvirker dette nutidens elever i skolen? Er det grunden til den uro som præger skolen i dag, hvor læreren bruger meget tid på at skabe ro til læring?

Krav og idealer

Det må handle om at finde fodfæste i den nye lærerprofession. Vi skelner mellem krav og idealer, hvor vi ser krav fordelt i to ”vægtskåle” med henholdsvis faglige krav og etiske krav. Det optimale som lærer må være, at der er en god balance mellem disse to. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved de faglige krav (viden), da de er styret af love og Undervisningsministeriets trinmål. De menneskelige kvaliteter (etiske krav) er noget helt andet – de er mere uhåndgribelige og kan ikke måles. Per Fibæk Laursen mener: ”En profession er først og fremmest kendetegnet ved at være baseret på en base af viden og kunnen og ikke på uhåndgribelige menneskelige kvaliteter” (Laursen 2003, side 2). Disse krav kan også defineres som forventninger, der ofte ikke kan sættes ord på – det usagte. Defineres ord som nærvær og respekt på samme måde hos alle? Vil f.eks. forældre ikke have forskellige holdninger til disse? Forventninger kommer fra samfundet, forældre, elever og kollegaer. Et eksempel på samfundets forventninger kan være, at man forventer, at en lærer kan undervise samme dag, som hun har taget sin eksamen, mens samme forventninger ikke stilles til andre faggrupper som for eksempel en kirug eller en politibetjent (Andersen 2007, side 266). Spørgsmålet er, hvordan samfundets krav og eksempelvis forældrenes forvent-ninger kan forenes med lærerens krav til sig selv?

Autentisk og professionel lærer

Per Fibæk Laursen skelner mellem den autentiske lærer og den professionelle lærer. Begge er fagligt funderet. Den professionelle lærer underviser generelt og standardiseret samt med en følelsesmæssig distance. Den professionelle lærer er i stand til at flytte opmærksomheden til undervis-ningens centrale aspekt, elevernes forhold til indholdet. Den autentiske lærer er nær-værende, involverer sig og er personlig engageret. Man bliver først en autentisk lærer, når man kan flytte opmærksomheden fra sig selv og over til de mennesker, man er sammen med og til det indhold, man er sammen om (Laursen 2003, side 11). Kort sagt: At være autentisk er at være sig selv” (Laursen 2003, side 14). Filosoffen Charles Taylor mener, at det i samfundet i dag opfattes som et etisk krav at være autentisk (Laursen 2003, side 5). Per Fibæk Laursen mener dog, at autencitet og professionalitet kan forenes, og at autenciteten er kernen i den professionelle kompence (Laursen 2003, side 15). Som lærerstuderende drømmer vi nok alle om at blive en autentisk lærer, men kan det forenes med de idealer, som vi hver især har? Kan vi alle lære at blive en autentisk lærer, og hvad kræver det? Det handler jo ikke kun om at tillære sig den faglige viden på seminariet, men også om at udvikle og reflektere over sin personlighed, sine idealer samt hvad der er realistisk for den enkelte studerende. Man må som studerende overveje og erkende, at man kan VÆRE en god lærer, men at man også kan BLIVE en god lærer (Bjerregaard 2008, side 37). Og hvad skal der til for, at den enkelte kan realisere sine idealer? Handler det om, at man som lærer skal vælge? Vælge om det er de faglige eller de etiske krav man vil prioritere, eller om man kan finde plads til begge dele, så ansvarligheden overfor elever, forældre, kollegaer, samfund og ikke mindst én selv er intakt. Kan man det som lærer i den danske folkeskole? Hvordan skaber man som lærer tid til begge dele? Realiteterne i år 2010 er, at der med fyringer og økonomiske nedskræringer ændres på ressoucerne i folkeskolen, så der er mindre tid og overskud til hver enkelt elev – og ikke mindst til lærerens reflektioner og arbejds-opgaver. Den autentiske lærer kan ikke påtage sig en rolle men må følge sine idealer – både fagligt og etisk – på et realistisk plan, så det bliver en realitet og ikke kun en drøm.

Realistiske realiteter

Hvordan kan læreren forene andres krav med egne idealer så det bliver en realitet? Lærerens konstante selvrefleksion og selvevaluering må være en del af lærerens redskaber. Anvender læreren elevernes feed-back konstruktivt kan det være med til at udvikle læreren, så denne bliver en bedre og tilfreds lærer.

Dale taler om de tre kompetencelag: praksiskompetence, didaktisk kompetence og reflektionskometence (DLF 1999, side 8). Det handler om at gennemføre, planlægge og forholde sig kritisk til undervisningen. Udover disse kan man tale om den fjerde kompetence, som handler om lærerens evne til at kunne se sig selv udefra, og at kunne anvende humoren til at gøre egne idealer til realistiske realiteter.  Det vil sige, at læreren både skal bruge elevernes feed-back, de forskellige kompetencer og ikke mindst have en tilgivende tilgang til sin egen ufuldkommenhed.

Det fælles ansvar

Det ideelle med hensyn til etiske krav vil være en fælles forståelse for, hvor grænsen er mellem skolen og hjemmets ansvar. Læreren må gøre sig klart, hvad der er hendes andel i ansvaret og hvad der er forældrenes. Tidligere var denne grænse mere tydelig, hvor den i dag hviler på forventninger (Krejsler 2004, side 85). Eksempelvis har vi oplevet, at en lærer kontaktede forældrene i en klasse, hvor der var meget uro, og bad forældrene om at være aktive i børnenes dannelse, så læreren kunne få tid til at undervise og ikke til at skabe ro. Læreren afklarer hermed sine forventninger til forældrene ved, at hun beder dem om at tage deres del af ansvaret med hensyn til børnenes opførsel og hermed også læring.

For nylig har vi overværet Gunnar Ørskovs foredrag, som netop handlede om at afklare forventninger. Han pointerede, at det er vigtigt at få sat ord på sine forventninger overfor hinanden. Hvis man ikke formidler sine forventninger, hvordan kan omgiv-elserne så indfri dem? Dette gælder både overfor eleverne, forældrene, kollegaer mm. (Ørskov, foredag 22/10 2010). Dette under-streger Per Fibæk Laursen, idet han mener, at dialogen er en forudsætning for at udvikle autensitet (Laursen 2003, side 9). Ved at afklare de realistiske forventninger til hinanden kan man tydeliggøre og realisere krav og idealer overfor de involverede parter – og ikke mindst sig selv.

Dybest set handler det om, at læreren ikke skal miste sig selv! Som Grundtvig sagde: Vi lærer alle for livet!

 

Hanne Troelsgaard og Charlotte Falkenberg Sloth

er begge lærerstuderende på 3. årgang ved VIA University College i Nørre Nissum


 

 

 

 

 


 

 


 

Litteraturliste

Andersen, Peter Østergaard m.fl. (2007), Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans Reitzels Forlag.

 

Bergem, Tryve (2004), Mellem krav og idealer (kapitel 3). I: Læreren i etikkens modlys. Forlaget Klim.

 

Bjerregaard, Helle (2008), Kig mig ind i øjnene og gå virkelig ind i det. I: Unge Pædagoger nr. 6/2008.

 

Krejsler, J., Fibæk Laursen, P. og Ravn, B. (2004), Folkelærernes professionalisering (s. 59-97). I: Moos, L., Krejsler, J. og FibækLaursen, P. (red.): Relationsprofessioner – lærere, pædagoger, sygeplejesker, sundhedsplejesker, socialrådgivere og mellemledere. Danmarks Pædagogiske Universitet

 

Laursen, Per Fibæk (2003), Den autentiske lærer. Unge Pædagoger nr. 5.

 

Foredrag:

Ørskov, Gunnar (2010), Accept af forskellighed (22. september 2010)

 

Webdokumenter:

Husted, J. (1999), Oplæg på DLF´s kongres i 1999 om lærerrollen og professionsidealer.  Lokaliseret d. 08. oktober 2010 på http://dlf.org/files/DLF/Nyuddannet/Nyansat/Publikationer/Hustedintro.pdf

 

DLF (1999), Danmarks Lærerforenings professionsideal.

Lokaliseret d. 08. oktober 2010 på  www.dlf.org

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s