Ro og klasseledelse i folkeskolen. Undervisningsministeriet, 2014,
Click to access 140813%20UVM%20Klasseledelse%20rapport.pdf
Opsamling review.
s.55 f.
Som det fremgår af reviewet, er der en betydelig kontinuitet i forskningsresultaterne på klasseledelsesområdet. Resultaterne peger således opsamlende på, at vigtige aspekter i relation til klasseledelsesud- øvelse er:
• Et arbejdscentreret miljø, hvor fokus er på faglighed og indholdsmæssig klarhed via et begrænset fokus i timerne.
• Et positivt og omsorgsfuldt læringsmiljø, som er præget af dialogisk frem for monologisk kommunikation og af åbne spørgsmål og processpørgsmål.
• At føre journal over elevernes faglige progression for derved at hjælpe dem til at få blik for egne læreprocesser og at give eleverne respons på deres arbejde.
• Detaljeret planlægning af undervisningen, hvilket blandt andet indbefatter, at læreren på forhånd formulerer tydelige intentioner om, hvad eleverne skal lære, og ekspliciterer disse intentioner i form af mål. Den detaljerede planlægning afspejles også i, at der etableres koblinger mellem tidligere lært stof og nyt og i at sikre sammenhæng mellem mål, indhold i undervisningen og undervisningsmetoder. • At holde eleverne aktive og ”til ilden” ved.
• At holde eleverne aktive og ”til ilden” ved at arbejde for at sikre kontinuitet og momentum i undervisningen.
• Variation i timerne og operationalisering af smidige overgange i undervisningen.
• Undervisningsdifferentiering, så alle elever får et udbytte af undervisningen.
• At anskue og drage nytte af fejl og misforståelser som et læringspotentiale for alle elever i undervisningen.
• Markering af udfordrende og tydelige forventninger til eleverne, så de får et indtryk af, hvordan de kan gøre det godt.
• At eksplicitere det underforståede i undervisningen, så lærerens faglige og didaktiske overblik deles med eleverne, hvorved meningsfuldhed i undervisningen fremmes.
• At se undervisningen fra elevernes perspektiv og herunder opsøge feedback fra eleverne.
• At undgå udskillelse af fagligt svage elever.
• At undgå fastlåste kategoriseringer af eleverne i ”de fagligt svage”, ”ballademagerne”. osv.
• At tydeliggøre skolekonteksten ved fra skoleårets start at aftale regler og rutiner, der skal gælde i klassen.
• Positive relateringspraksisser, idet relationer mellem lærer og elever øver indflydelse på såvel elevers læring som elevers selvtillid, autonomi, motivation, oplevelse af at gå i skole og elevernes indbyrdes relateringspraksisser.
• Opmærksomhed på, at eleverne tager bestik af lærerens relation til de øvrige elever i klassen, og at eleverne vægter relationer præget af retfærdighed og retningslinjer, som beskytter og respekterer dem.
• At positive relateringspraksisser mindsker forstyrrende adfærd.
• Forebyggende arbejde i form af at arbejde proaktivt for at undgå, at forstyrrelser af såvel disciplinær som kognitiv karakter opstår. Præventivt arbejde har en større effekt i relation til at dæmme op for forstyrrende adfærd end straf og påføring af skyld.
• At gennemreflekteret og professionel klasseledelsesudøvelse præget af kooperative strategier dæmmer op for forstyrrende adfærd.
• Opmærksomhed på, at for eleverne er venskabsdannelser og tilhørsforhold en central del af skolelivet, der også figurerer i undervisningen.
• Fokus på den fysiske indretning, således at der er tydelige markeringer af, hvilke forskellige formål områder i klasserummet tjener samt elevernes placering i rummet, idet elever, der sidder forrest og i midten, i højere grad er deltagende i undervisningen.
• Der er således udbredt forskningsmæssig enighed om, hvad der kendetegner succesfuld klasseledelsesudøvelse, men mange af disse forskningsresultater er ikke så ligetil at operationalisere, som man måske kunne få indtryk af ved læsning af reviewet. I den forbindelse er der ikke megen hjælp at hente i den eksisterende litteratur på området, for det er kun i et fåtal af undersøgelserne nævnt i reviewet, at der gives konkrete eksempler på, hvordan forskningsresultaterne kan praktiseres. Der mangler således praksisnær forskning på klasseledelsesområdet, og ekspertgruppen har specificeret behovene for forskning tidligere i rapporten (se side 22).
Pædagogik og didaktik - for lærerstuderende i Vestjylland, Nørre Nissum og Holstebro. 