Tag Archives: forældresamarbejde

Oversigt over forskning i god undervisning – opdateret 2013

Selvom begreberne fra de forskellige forskningsbidrag ikke er entydige, har jeg alligevel forsøgt at se efter parallelitet – er der noget, der er fælles? Det betyder, at opstillingen skal tages med forbehold, og at I bør studere de forskellige bidrag mere indgående. (Se kilder herunder). Bemærk at der er tale om forskning i henholdsvis god undervisnning, god læreruddannelse og god skole, således vi bl.a. også får opmærksomhed på undervisningens rammefaktorer, og deres betydning for god undervisning.

God undervisning er også et etisk spørgsmål (hvordan varetages det pædagogiske forhold?), og det er et spørgsmål om, hvilke værdier der fremmes (dannelsesperspektivet). Her er vi, når det kommer til stykket, overladt til vores egne eksistentielle valg. God undervisning bliver i det perspektiv også altid et spørgsmål om den fremmer de værdier, som vi tror på. Forskningen vil med andre ord aldrig kunne svare dækkende på spørgsmålet om, hvad der er god undervisning – vi må selv gøre en del af arbejdet, og det bliver naturligvis ikke ringere af, at vi støtter os til generaliserede erfaringer.

God fornøjelse med det.

Opdatering 2013: Der er kommet nye bud på undervisningskvalitet, og du kan finde dem her:  1) Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Andreas Helmke. 2013. 2) Synlig læring. John Hattie 2013,

[1] Oplæg på Danskernes Akademi 2010. https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/

[2] Hilbert Meier. Hvad er god undervisning, Nordisk Forlag 2005. https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/forskning/god-undervisning-hilbert-meier/

[3] Lærerkompetencer og elevlæring. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008.

[4] Darling-Hammond, Linda. Powerful Teacher Education 2006. PREPARING TEACHERS FOR A CHANGING WORLD. Linda Darling-Hammond og John Bransford, 2005

[5] Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2010.

Reklamer

Skole i praksis

Skole i praksis er ein serie filmbaserte ressurspakker produsert av Snöball Film i samarbeid med ulike nasjonale fagsentra. Målgruppa for filmane er lærarar, skuleleiarar og lærarutdanninga.

Her er et rigtig fint site med video m.m. indefor en række områder. Jeg har taget et par eksempler med her.

Skole-hjem samarbejde:

HovedfilmerLengdeForeldreskole 9.30Tillitsvalgte foreldre 12.17Foreldrestøtten i hjemmet 10.13Når tilliten blir borte 11.30Hjem-skole-samarbeid på videregående 10.24Utviklingssamtalen 7.48Foreldremøte 13.13Den utfordrende samtalen 16.16
Filmer til diskusjonsinnspillLengdeHva kan skolen forvente av foreldrene? 2.46Hvilke forventninger har foreldrene til skolen? 3.11Hvordan få til et bedre samarbeid mellom hjem og skole? 4.38Hvorfor er det viktig med et godt samarbeid mellom hjem og skole? 3.05

Digital kompetence.

1.-4. trinn Meitemark Nærsnes skole 12.041.-4. trinn eTwinning Spetalen skole 21.555.-7. trinn Livet i fjæra Vevelstadåsen skole 21.025.-7. trinn Renessanseposten.no Bolteløkka skole 20.078.-10. trinn Reklame på nynorsk Rosenborg skole 17.128.-10. trinn Vi skriv saman Brannfjell skole 17.288.-10. trinn Excel
Samfundet skole 19.018.-10. trinn Geogebra
Samfundet skole 19.448.-10. trinn Digitale sammensatte tekster
Charlottenlund ungdomsskole 19.228.-10. trinn Nettprat
Majorstuen skole 15.50Vgs Wiki Brundalen vgs 17.21

Matematik. 1. – 4. klassetrin

Problemløsning og undersøkelseTannfelling Wilds Minne skole 7.02Forske på duploklosser Bøleråsen skole 6.49Den lengste papirremsa Gullhaug skole 7.45Papirfly Gullhaug skole 8.25Geometri i kirken Vikhammeråsen grendaskole 11.58Bomba Tolga skole 2.26Hvor mye drakk vi i dag? Eberg skole 4.54Nimspillet Eberg skole 1.51Form og mengde med unifixbrett Gullhaug skole 3.45Tallforståelse og regnetreningDen matematiske samtalen Eberg skole 8.29Dagens tall Wilds Minne skole 7.51Tallet er 4 Røyse skole 9.41Søskenår Bestum skole 11.01Telle kongler Røyse skole 6.37Den tomme tallinja Bøleråsen skole 6.11Det tomme rutenettet Bøleråsen skole 3.29Introduksjon til subtraksjon med konkreter Solås skole 8.36Bussen Tolga skole 6.39Terninger gjennom fire år Borkedalen skole 14.10Matto på flere måter Bøleråsen skole 9.04Ringkast Solås skole 1.12

Filmer mest for 3.-4. trinn

Problemløsning og undersøkelseProblemløsning – del 1 Lade skole 10.48Problemløsning – del 2 Lade skole 8.24Det store strikkhoppet Lade skole 13.19Flaskehopprenn Tolga skole 6.56Drageverksted Solås skole 7.01Geometrisamtale Gullhaug skole 8.08Areal og omkrets Vikhammeråsen grendaskole 9.22“Kvadratisk meter” Borkedalen skole 11.22Fire på rad Eberg skole 4.15Tallforståelse og regnetreningTall på rekke Eberg skole 2.27Regneverksted Lura skole 7.44Hundrekvadratet Eberg skole 9.24Pizza og brøk Presterød skole 15.49Centicubes og divisjon Eberg skole 6.12Posisjonssystemet Lura skole 11.14Posisjonssystemet med kort Eberg skole 3.36Ukas nøtt Eberg skole 2.15Nærmest 100 Eberg skole 6.27Tolverterning Eberg skole 2.59Håndball Vikhammeråsen grendaskole 1.30Makaroniregle Presterød skole 2.48Hoderegning Presterød skole 1.25Gangestafett Eberg skole 4.11Telle- og gangesang Gullhaug skole 1.56
Filmer Skole Lengde

Diskusjonsinnspill

Trenger vi læreboka? 3.14Matematikkfaget i endring? 4.56
Film Lengde

Temaer på DPU

Der er video og tekster til de fleste af temaerne.

Autoritet
Dansk (Danskfaget og dets didaktik)
Depression og samfund
Elite og innovation
Etnicitet – Kultur – Identitet
Evaluering
Evidens
Flow og positiv psykologi
Forældreansvar
Informationskompetence
Internationale undersøgelser (PISA, PIRLS, TIMMS og ICCS)
Skole 2.0: It og læring
Klima- og miljøpædagogik
Læringsspil
Medborgerskab og politisk dannelse
Mobilitet
Mobning
Musikpædagogik
Nationale test
Ro
Transfer
Undervisningsdifferentiering
Unges trivsel og mistrivsel
Vidensamfundet

11 forhold fremmer skoleelevers indlæring. aug 2010

Quantcast
Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet, har udarbejdet et systematisk review, der har kortlagt 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring. Undersøgelsen siger også noget om de faktorer, som forskningen ikke har kunnet påvise betydningen af.  Det drejer sig for eksempel om skolestørrelse og klassestørrelse.
 
Forskergruppen har undersøgt de faktorer i skolen, som politikere, skoleledere og lærere kan ændre på, hvis man beslutter sig for at gøre det. Derefter har forskerne set på, om de forhold, der kan ændres på, har betydning for om skolen bliver bedre. Undersøgelsen er korrigeret for socioøkonomiske forhold.
 
Ret opmærksomheden mod 11 forhold 

  1. HR i skoleledelsen.  Jo flere års erfaring, skolelederen har, jo flere timer han eller hun lægger i arbejdet og jo mere tilgængelig han eller hun er for lærerne, des mere lærer eleverne. Jo mere lederen udvikler lærerstaben fagligt, jo mere lederen har indflydelse på ansættelse og fyring af lærere og jo mere lederen lader elever, lærere og forældre deltage i beslutninger om skolen, des bedre lærer eleverne.
  2. Pædagogisk ledelse. Drejer sig om lederens færdighed i fag og undervisningsmetode.  Jo bedre lederen kan vejlede læreren om disse forhold, jo mere lederen kan involvere lærerne og jo mere lederen har en stil, der er understøttende og lighedsorienteret i stedet for dirigerende og restriktiv, des bedre lærer eleverne. Det påvirker også elevernes indlæring, hvis lederen er “ressourceunderstøttende”, det vil sige kan hjælpe med at fremskaffe det rigtige læremateriale og rådgive om undervisningsindhold. 
  3. Elevens mulighed for at lære. Afhænger af lærerens evne til at organisere undervisningen målt ved den procentdel af lærerens arbejdstid, der anvendes på at planlægge næste dags undervisning og næste uges undervisning. Også lærerens evne til at holde planen og bruge den tildelte tid på undervisningen spiller en rolle. Denne faktor indeholder også lektier og måler den totale tid som eleven anvender både i skolen og i hjemmet på stoffet.
  4. Elevens dagligdag skal være velorganiseret og tryg. De fysiske rammer (arkitekturen) skal være overskuelige og i orden, de skal tillade eleverne at bevæge sig rundt og giver eleverne mulighed for et godt socialt samvær. Også det psykiske klima er afgørende. Jo mere en elev føler sig utryg på skolen, des ringere er elevens indlæring.
  5. Et godt læringsklima. Skolen skal være orienteret mod at øge elevens faglige præstationer og mod at eleven hele tiden gør fremskridt. Jo mere læreren er optaget af at engagere eleverne og sikre sig deres opmærksomhed og fysiske tilstedeværelse, des bedre lærer eleverne.
  6. En skolekultur, der fremmer gode relationer mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og elever. Ledere, lærere og elever skal have et personligt forhold til skolen – “min skole”. Der skal være en understøttende og en gensidig respekt mellem lærerstaben og eleverne, og der skal være en varm relation mellem lærer og elev. Det drejer sig også om, at lærerne kan få hjælp, råd og opmuntring og oplever at blive accepteret af deres kolleger. Eleverne skal også udvikle positive relationer med hinanden. Hvis eleverne føler et ubehageligt pres fra de andre elever falder deres indlæring.
  7. Sociale normer og værdier. Lærernes professionelle værdier er: En interesse i arbejdet, i deres professionelle udvikling og i nye pædagogiske planer og forsøg. De har et “åbent” klasseværelse og tilpasser undervisningen til de enkelte elever.  Lærerne sætter pris på at deltage i skolens aktiviteter, de føler ejerskab overfor de ting, der sker på skolen, og de er indstillet på, at der skal ydes en arbejdsindsats af både elever og lærere. Eleverne skal kunne lide at arbejde, de er engagerede, de yder en arbejdsindsats, og de har selv en opfattelse af, at de har gjort et godt stykke arbejde.
  8. Lærerens tilrettelæggelse af undervisning og brug af undervisningsmetoder. I en tidligere undersøgelse udført for det norske undervisningsministerium har Clearinghouse påvist, at læreren er den vigtigste faktor, når det drejer sig elevers læring. Undersøgelsen peger på tre hovedkompetencer som fremmer elevernes læring, nemlig relationskompetence, regelledelseskompetence og didaktisk kompetence.
  9. Læreren som aktør i skolens organisation. Jo mere lærerne er tilfredse, jo mindre udskiftning i lærerkorpset, jo mere uddannelse lærerne har, jo mere lærerne indgår i arbejdsgrupper og teams, des bedre lærer eleverne. Der skal i øvrigt også gerne være en så ligelig fordeling mellem kønnene i lærergruppen som muligt.
  10. Elevsammensætningen på skolen. Hvis der i klassen er en del af eleverne, der har forældre med både højere uddannelser og indtægter, har det en positiv effekt på hele klassens præstation. Jo større andel af piger i klassen, des bedre bliver den samlede elevpræstation. 
  11. Skole-hjem-samarbejdet. Alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamarbejde, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde.

“Denne undersøgelse har kortlagt de forhold, der har betydning for elevernes præstationer. Forskningen har i alt set på 22 forhold og vi har i denne undersøgelse påvist, at 11 forhold er af betydning. Derfor danner undersøgelsen et godt og solidt grundlag for skoleforvaltninger, skoleledere og for lærere for at lægge en strategi for systematisk at forbedre elevpræstationer ude i skolerne,” siger professor Sven Erik Nordenbo, der er direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og leder af undersøgelsen.
 
Fakta om undersøgelsen og om metoden
Undersøgelsen “Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)” er bestilt af Nordisk Evalueringsnetværk.

Forskerne har set på alle nationale og internationale studier fra 1990 til 2008 og har valgt de undersøgelser ud, hvor der er en kombination af to eller flere faktorer.  Når man rapporterer om flere forhold, kan man se hvilke forhold, der er signifikante og hvilke forhold, der ikke er. Sandsynligheden for, at forskerne har peget på de rigtige faktorer bliver dermed langt større, end hvis de havde opgjort det ud fra enkeltfaktorundersøgelser.

Læs hele rapporten “Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)”