Tag Archives: Teorier

Brug Blivklog.dk

 

God validitet, god formidling og god inspiration til undervisning.

Se introvideo her:

Reklamer

Teoriens lovprisning – Gadamer

I disse år hvor den pragmatiske drejning og kompetencetænkningen har solidt tag i pædagogikken er der grund til at genkalde sig kritiske røster i forhold til formålstænkning og nytteorienteringen. Skal alt vi tænker kunne anvendes i praksis? Og hvad er det i givet fald for en praksis, at vi taler om? Er der værensmåder og gøremål, der har værdi i sig selv? Peger nutidens pædagogik frem mod et liv, som vi kan sige ja til?

En af dem der har overvejet nogle af de spørgsmål er Gadamer.

Notat til Teoriens lovprisning. Hans Georg Gadamer

”Vi taler ikke i fornuftens navn. Den, der taler i fornuftens navn, modsiger sig selv. For det er fornuftigt at erkende, at ens indsigt er begrænset; for netop herved får vi mulighed for bedre indsigt, hvorfra den end måtte komme.”. Gadamer, s. 68.

Hans-Georg Gadamer. 11/2 1900 i Marburg.

Hovedværk Wahrheit und Methode, 1960

Filosofisk hermeneutik.

Menneskets erfaring og erkendelse er historisk og traditionsbundet. Traditionen er alt det, vi har tilegnet os gennem opdragelse, skole, uddannelse, samfund, kultur ,sprog, og som vi opfatter som selvfølgeligt. Det selvfølgelige manifesterer sig som fordomme. Vi dømmer det vi ser på forhånd – vi fortolker det, vi ikke kender eller forstår, ud fra det vi kender. Fordomme kan revideres gennem bevidstgørelse om fordomme, men erstattes så af nye fordomme. (Erfaringshorisont). Erkendelsen er en uendelig proces. Muligheden for at revidere fordomme er f.eks. til stede når vi støder på noget, der ”modsiger vores forventninger (fordomme). Men forudsætningen er, at vi er åbne – dvs indstillede på at lytte og gå i dialog. Vi har først opnået forståelse, når vi kan anvende det vi har lært på vores eget liv. (side 8).

Gadamer kritiserer de i hans øjne negative konsekvenser af oplysningens frigørelsesprojekt. Oplysningsfilosofien forholder sig ikke kritisk til sin egen fornuft, men er i kraft af en selvforstærkende proces også blevet samfundets og individets tænkemåde. Det afgørende i denne videnskabelige tænkemåde er tre ting:

1)      Naturen betragtes som objekt for metodisk udforskning med det formål at beherske den, underlægge den menneskets kontrol.

2)      Fornuft opfattes som identisk med videnskabelig metode og teori.

3)      Den videnskabelig fornuft begrænses ikke til naturbeherskelse og naturerkendelse, men også i form af sociologi, økonomi, politologi osv.

Den videnskabelige fornuft har fået rationalitetsmonopol. Den opfatter sig selv som autonom, og den bekræfter sig selv bl.a. fordi videnskabens muligheder synes at være ubegrænsede, og dens metoder synes at kunne overvinde alle forhindringer. Dette giver næring til to af den moderne verdens fordomme. Den ”emancipatoriske drøm” og ”den teknologiske utopi”. Alle problemer vil kunne løses, hvis vi blot bruger de rigtige, rationelle metoder. (Side 99). I antikken (og frem til 1600-tallet) havde den teoretisk-videnskabelig erkendelse værdi i sig selv. Nu er den derimod underlagt kravet om nyttiggørelse. (NB! Kompetence). Ny viden skal omsættes til praksis (learning lab denmark) efter devisen: Hvis vi kan gøre det, hvorfor skulle vi så ikke gøre det? (S.62).

Verden er et globalt-teknokrati, hvor den teknologisk-videnskabelige verdensopfattelse – verden er til for os, den er genstand og middel for vores projekter og selvrealiseringer – gennemsyrer både politikken og samfundet og den individuelle bevidsthed. Den verden, vi lever i med vore umiddelbare erfaringshorisont, er underlagt formålsfikseringen. (Strategisk handlen og teknisk fornuft). S. 11)

Formålsfikseringen manifesterer sig i kravet om, at videnskabelig-teoretisk erkendelse skal gøres praktisk anvendelig. Dette medfører at praksis er ensbetydende at fremstille eller gøre bestemte ting på bestemte måder for at nå et bestemt mål. Paradokset er her, at den frihed, som oplysningsprojektet skulle give den enkelte, i virkeligheden er blevet en spændetrøje. (Oplysnings dialektik). Det er ikke os der styrer teknikken, men teknikken der styrer os. (Det drejer sig for Gadamer om, at skabe ligevægt mellem formålsfikseringen og formålsfriheden.

Det drejer sig om, at opholde sig ved de forhindringer, man møder på vejen – at opleve det nye og uventede.

Gadamer henter inspiration hos de gamle grækere, når det gælder formålsfriheden. ”det er værd at overveje, hvorvidt det, som grækerne kaldte tó kalón, det skønne, forstået i bred betydning som det frie overskud, det overflødige, hører med til realiseringen af det menneskelige samfund som menneskeligt.” (s. 126-127).

Dannelse er for Gadamer, at realisere det menneskelige, dvs. at forholde sig til sig selv, til sine handlinger og muligheder, herunder også at kunne se tingene med andres øjne. (s. 141. ff.). Denne selvdistance er altid teoretisk – i betydningen theoria: at beskue, betragte. F.eks. At betragte et skuespil, stjernehimlen osv. Tingene åbner sig først, når vi engagerer os i dem og ikke blot ser det vi ønsker at se. Teori betyder i denne forståelse at kunne beskæftige sig med noget, der ikke direkte angår ens daglige rutiner og praksisformer. ”Teori er alt det, der overskrider ens individuelle horisont, og er som sådan ensbetydende med det almene.”  Men en teoretisk beskræftigelse er ikke interesseløs, men hermeneutisk, dvs. den udspringer af en livsinteresse, en interesse i at forstå det, vi tænker og gør, og hvilken betydning det har for os. Den teoretiske indsigt må altså være for praksis, men her forstået som livspraksis, der er en måde at leve på, og ikke ”at gøre ting”. I den forstand er al teori i sidste ende praksis. (Side 13).

På denne måde forener Gadamer teori og praksis i begrebet den praktiske fornuft (Svarende til Aristoteles Phrónesis). Den er fornuft, fordi den rummer indsigt i det almene, og den er praktisk fordi den angår ens livssituation.

”At vores civilisation og videnskab skal realisere et liv man kan sige ja til.” (s.54).

Pædagogiske tænkere – listen

Herunder finder du en liste med pædagogiske tænkere og andre med betydning for pædagogikken og didaktikken. Perspektivet er, at samle informationer på Internettet, der giver en introduktion til de respektive tænkere.

http://www.ibe.unesco.org/en/services/online-materials/publications/thinkers-on-education.html 

Du kan bruge linket her for at komme ind til UNESCOS dokumenter om de enkelte tænkere eller trykke på det direkte link på listen herunder. Der er desuden link til andre steder på nettet, hvor der er relavante oplysninger om de forskellige tænkere. Jeg har linket til dem, som jeg har kendskab til har haft eller har betydning i den danske pædagogiske tradition.

Globaliseringen har de sidste ca. 20 år for alvor åbnet vores øjne mod andre kulturer, og der kan derfor sagtens være væsentlige tanker, som vi kan hente inspiration hos der.  Jeg tænker, at der kunne være et perspektiv i at udvide listen til at omfatte nogle om dem og desuden inddrage flere aktuelle tænkere på listen. (Er begyndt at tilføje andre på listen). (UNESCOS liste blev lavet i 1993-1994) 

God fornøjelse. Hilmar Dyrborg Laursen.

Abbott, John

“What is Cognitive Apprenticeship?

Cognitive Apprenticeship is a method of teaching aimed primarily at teaching the processes that experts use to handle complex tasks. The focus of this learning-through-guided-experience is on cognitive and metacognitive skills, rather than on the physical skills and processes of traditional apprenticeships. Applying apprenticeship methods to what are largely cognitive skills requires the externalization of processes that are usually carried out internally. Therefore, the thinking and reflection have to be out loud. Observing the processes by which an expert thinks and practices her skills can teach students to learn on their own more skillfully

se mere på: http://www.changelearning.ca/media/let-me-do-and-i-understand-john-abbott-cognitive-apprenticeship

Læs mere om John Abbott her: http://www.21learn.org/site/activities/staff/john-abbott/

Bøger: Overschooled but Undereducated, by John Abbott and Heather MacTaggart, was published in November, 2009.

The unfinished revolution: learning, human behavior…2001 findes på Google books:http://books.google.dk/booksid=PHAv2L8RYWwC&printsec=frontcover&dq=john+abbott&hl=da&ei=7ZoPTfqMAcTtOdji6awJ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=7&ved=0CEMQ6AEwBg#v=onepage&q&f=false

 

Alain 

Aristoteles 384-322 BC (Videnformer: Episteme. techne og fronesis):

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/aristoteles-poiesis-og-praxis/

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/aristote.pdf 

The Nicomachean ethics m.fl. of Aristotle findes på Google books. 

 http://www.infed.org/thinkers/et-arist.htm#Aristotle

Lidt sjov på 3 min: Vodpod videos no longer available.

  

Fire afsnit mere på: 2) http://www.youtube.com/watch?v=p16vMGXTS80&feature=related

3) http://www.youtube.com/watch?v=T6o6hGOXuw0

4) http://www.youtube.com/watch?v=48wiPk_IOlg&feature=related

5) http://www.youtube.com/watch?v=bi8XFuvvcrg&feature=related

Aurobindo, (Sri)

Avicenna (Ibn Sina)

Bateson, Gregory 1904-1980: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Gregory_Bateson

Steps to an ecology of mind. På dansk hedder bogen Mentale systemers Økologi. ( De logiske kategorier om læring og kommunikation s. 279 ff. er dem der ofte refereres til i litteraturen om læring) : 

Se mit notat med citater her: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/gregory-bateson-notat-og-citater/

http://books.google.dk/books?id=HewJbnQmn1gC&printsec=frontcover&dq=bateson&source=bl&ots=uJwqW5RvIv&sig=L4G-kp-g9Bft6mCd0b4uMaDY-6o&hl=da&ei=4KgdTb2fO8eSOvTl9esI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CEgQ6AEwBTgK#v=onepage&q&f=false

http://www.lederweb.dk/Strategi/Organisationsudvikling/Artikel/79543/Systemisk-tankning—at-forsta-systemet-monsteret-og-sammenhangene Kort indføring på dansk.

Vodpod videos no longer available.

Beeby, Clarence Edward

Bello, Andrés

Benner Dietrich 1941- :

Forelæsninger om pædagogikkens fremtid og videnformer i informationssamfundet. http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14549

Bernstein, Basil 1924-2000: (Skolekulturer, sprogkoder,magtformer):

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/bernsteine.pdfhttp://da.wikipedia.org/wiki/Basil_Bernstein Ana Maria Morais.  Department of Education and Centre for Educational Research.  School of Science University of Lisbon, Portugal. In C. A. Torres & A. Teodoro (Eds.). Critique and Utopia; New Developments in the Sociology of Education . Boulder, Rowman and Littlefield (2006).http://essa.fc.ul.pt/ficheiros/artigos/livros/2006_bernsteinsociologyforeducation.pdf

BOOK: Clase, codes and control. 1975.http://books.google.dk/books?id=okKILr3QypYC&printsec=frontcover&dq=basil+bernstein&hl=da&ei=sHkbTbb8DoiYOuCskO8I&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CCsQ6AEwAA#v=onepage&q&f=false

Vodpod videos no longer available.

Bettelheim, Bruno

Binet, Alfred (1857- 1911): (En af fædrene til den klassiske intelligenstest) http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/binete.pdf http://en.wikipedia.org/wiki/Alfred_Binet

Bloom, Benjamin (1913-1999) (Kendt for Blooms taxonomi der blev udarbejdet som en hjælp til målsætning) 

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/bloome.pdfhttp://en.wikipedia.org/wiki/Benjamin_Bloom

Blonsky, Pavel Petrovich

Bourdieu, Pierre:

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/bourdieus-teori-om-praktikken/

Centrale begreber/citater: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/bourdieu-citater-centrale-begreber/

Lidt sjov video hvor der bl.a. introduceres til begreberne felt, kapital, habitus

 

http://www.teorier.dk/tekster/praksis.php

http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

Bruner, Jerome: http://www.infed.org/thinkers/bruner.htm

Citater og teser fra Uddannelseskulturen 1998:  https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/jerome-bruner-citater-gennemgang-af-teser/

Vodpod videos no longer available.

Books (Culture of education): http://books.google.dk/books?id=7a978qleVkcC&printsec=frontcover&dq=jerome+bruner&source=bl&ots=AWXXng6LIh&sig=o-KUxvekPA8GLZ_R91CXyFyDO_I&hl=da&ei=AOEgTd6YOYPqOZi07OoI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=13&ved=0CGsQ6AEwDA#v=onepage&q&f=false

Brunsvick Yves

Buber, Martin (1878-1965) http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/bubere.pdf http://en.wikipedia.org/wiki/Martin_BuberLæs Jeg og du på: (Engelsk).http://books.google.dk/books?id=cSeMJnLkEgMC&printsec=frontcover&dq=inauthor:%22Martin+Buber%22&hl=da&ei=tX0YTfbhEYiYOvCQlYQJ&sa=X&oi=book_result&ct=book-thumbnail&resnum=1&ved=0CDIQ6wEwAA#v=onepage&q&f=falsehttp://www.infed.org/thinkers/et-buber.htm

Cai Yuanpei

Calasanz, Joseph

Claparède, Edouard

Csikszentmihalyi, Mihali 1934 – :

Vodpod videos no longer available. Vodpod videos no longer available.

Comenius, Jan Amos: (1592-1670). Den store didaktik. Kunsten at lære alle alt.http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/comeniuse.PDF 

Comte, Auguste 1796- 1857) Positivismens fader:  ( http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/comtee.PDFhttp://www.leksikon.org/art.php?n=491

Fra mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/positivisme-og-lidt-kritik-af-den/

Condorcet1743-1794: En af enhedskolens store tænkere. (Under den franske revolution var hans opgave at udarbejde forslag til fremtidens skole). http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/condorce.pdf

Confucius

Cousinet, Roger

Dawid, Jan Wladyslaw

Debesse, Maurice

Decroly, Jean-Ovide

Dewey, John. 1859-1952: 

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/deweye.PDFhttp://www.leksikon.org/art.php?n=3390http://www.infed.org/thinkers/et-dewey.htm

Vodpod videos no longer available.

Diesterweg, Friedrich Adolph Wilhelm 1770-1866. Enhedsskole tænker. Skolen for alle uanset social baggrund m.v. Tre slogans: 1)  “Selvvirksomhed i det Sandes, det Skønnes og det Godes tjeneste.” 2. “Selvvirksomhed under fornuftens ledelse.” 3. “Opdragerens selvopdragelse.” http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/diestere.pdf

Dolto, Françoise

Durkheim, Emile (1858-1917) : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/durkheie.pdfhttp://www.leksikon.org/art.php?n=624

Eötvös, József

Erasmus 1467-1536 : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/erasmuse.PDF

Fafunwa, Aliu Babtunde

al-Farabi

Ferrière, Adolphe

Foucault, Michel 1926-1984: Magt, governmentality mm

Vodpod videos no longer available. Vodpod videos no longer available. Vodpod videos no longer available.

Kritik af magtbegrebet på teorier.dk: http://www.teorier.dk/tekster/michel-foucault-magt.php

Fredricksson, Babara: Positivitet.

Vodpod videos no longer available.

Freinet, Célestin 1896-1966: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/freinete.pdf

Se Freinetskolen, valbylanggade: http://www.freinetskolen.dk/index.php?section=1&category=Om%20Freinet&page=37

Trekronergade Freinetskole: http://www.trekroner-freinet.skoleintra.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=

Læs om Freinet på Dansk Friskoleforening: http://www.friskoler.dk/index.php?id=1139

Freire, Paulo 1921-1997 : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/freiree.PDFPaulo Freire Institute: http://www.paulofreireinstitute.org/

Freud, Sigmund:

Fröbel, Friedrich 1782-1852: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/frobele.PDF

Fukuzawa, Yukichi

Gandhi, Mohandas Karamchand: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/gandhie.PDFhttp://www.infed.org/thinkers/et-gand.htm

Howard Gardner 1943: http://www.infed.org/thinkers/gardner.htm

http://www.howardgardner.com/bio/bio.html

Video: http://www.tvo.org/TVO/WebObjects/TVO.woa?videoid?52607739001

Goleman, Daniel.http://www.edutopia.org/daniel-goleman-social-emotional-learning-video 

al-Ghazali

Giroux Henry 1943- : http://www.infed.org/thinkers/henry_giroux.htmhttp://www.henryagiroux.com/online_articles.htmhttp://mingo.info-science.uiowa.edu/~stevens/critped/page1.htm

“[Critical] pedagogy . . . signals how questions of audience, voice, power, and evaluation actively work to construct particular relations between teachers and students, institutions and society, and classrooms and communities. . . . Pedagogy in the critical sense illuminates the relationship among knowledge, authority, and power” (30).

Giroux, H. A. (1994). Disturbing pleasures: Learning Popular Culture. New York: Routledge, 1994.

Giner de los Ríos, Francisco

Glinos, Dimitri

Goodman, Paul 1911-1972: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/goodmane.PDF

Gramsci, Antonio 1891-1937: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/gramscie.pdfhttp://www.infed.org/thinkers/et-gram.htm

Grundtvig, N.F.S. 1783-1872: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/grundtve.pdfhttp://www.infed.org/thinkers/et-grund.htm

Grzegorzewska, Maria

Habermas, Jurgen 1929:

Vodpod videos no longer available.

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/habermas-et-modstykke-til-instrumentalismen/

http://www.leksikon.org/art.php?n=1039

http://www.habermasforum.dk/

Habermas i forhold til pædagogisk praksis: http://www.habermasforum.dk/index.php?type=litterature&text_id=186

Hegel, Georg 1770-1831: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/hegele.pdf

Herbart, Johann Friedrich 1776-1841: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/herbarte.pdf

Hesselgren, Kerstin

Honneth, Axel 1949-:  (Kendt fra teorien om anerkendelse. Kritisk teori)

Humboldt, Wilhelm von 1767-1835: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/humbolde.PDF

Husén, Torsten 1916-2009 : http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/husene.pdf

Hussein, Taha:

Illich, Ivan 1926- 2002: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/illiche.PDFhttp://www.infed.org/thinkers/et-illic.htm A radical alternative to a schooled society requires not only new formal mechanisms for the formal acquisition of skills and their educational use. A deschooled society implies a new approach to incidental or informal education…. [W]e must find more ways to learn and teach: the educational qualities of all institutions must increase again. (Illich 1973a: 29-30)

Jaspers, Karl: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/jasperse.pdf

Jovellanos, Gaspar Melchor de

Jullien de Paris, Marc-Antoine

Kandel, Isaac Leon

Kagan, Dr. Spencer : Cooperative learning (Structures).

http://www.kaganonline.com/ 

Vodpod videos no longer available.

Kant, Immanuel 1724-1804: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kante.PDF

http://www.leksikon.org/art.php?n=3376

Vodpod videos no longer available.

Kerschensteiner, Georg 1852-1932: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kerschee.PDF

Key, Ellen 1849-1926: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/keye.pdf

Klafki, Wolfgang 1927-:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5140

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=6767

http://archiv.ub.uni-marburg.de/sonst/1998/0003/ :Wolfgang Klafkis oplæg ‘Erziehung – Humanität – Demokratie’ – hans bud på en opdragelsesvidenskab ved indgangen til det 21. århundrede. (Du kan evt. bruge Google oversættelse).

Kolb, David:  http://www.infed.org/biblio/b-explrn.htm 

http://www.aprokom.dk/cm252/ (Dansk)

Vodpod videos no longer available.

Ibn Khaldun

Kilpatrick, William Heard 1871-1965: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kilpatricke.PDF

Ki-Zerbo, Joseph

Kold, Christen Mikkelsen 1816-1870: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/kolde.pdf

Korczak, Janusz 1878-1942: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/korczake.PDF

Krishnamurti, J.

Krupskaya, Nadezhda Konstantinovna

Locke, John 1632-1704: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/lockee.PDF

Vodpod videos no longer available.

Makarenko, Anton 1888-1939: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/makarene.pdf

Mann Jonathan

Manso, Juana P.

Mao Zedong

 Martí, José

Mead, Margaret 1901-1978: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/meade.pdf

Melanchthon, Philipp

Mencius

Mercante, Victor

Miskawayh

Montaigne

Montessori, Maria1870-1952: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/montesse.pdf

http://www.leksikon.org/art.php?n=1774

http://www.montessori.edu/ (Masser af Montessori)

http://www.friskoler.dk/index.php?id=1137 (Kort intro på dansk)

More, Thomas

Naik, J.P.

Neill, Alexander Sutherland 1883-1973: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/neille.PDF

http://www.summerhillschool.co.uk/ (Summerhillskolen Suffolk, England)

Se historien om en af de mest kendte skoler i verden.

HermannNiemeyer, August

Nightingale, Florence

Noikov, Peter

Nyerere, Julius Kambarage

Obara, Kuniyoshi

Ortega y Gasset José

Owen, Robert

Pestalozzi, Johann Heinrich 1746-1827: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/pestaloe.PDF

Petersen, Peter:

Piaget, Jean 1896-1980: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/piagete.PDF

Vodpod videos no longer available.

Polanyi, Michael 1891-1976: http://www.infed.org/thinkers/polanyi.htm 

Plato 428- 348 BC: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/platoe.PDF 

Priestley, Joseph

al-Qabbani, Isma’il

Read, Herbert

Robinson, Sir Ken:

Vodpod videos no longer available.

Rogers, Carl. 1902-1987:  http://www.infed.org/thinkers/et-rogers.htm

Rousseau, Jean-Jacques 1712-1778: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/rousseaue.PDF 

Rúbies I Garrofé, Maria

Rudenschöld, Torsten

Sadler, Michael Ernest

Salomon, Otto

Sarmiento, Domingo Faustino

Savater, Fernando:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Spansk_litteratur/Fernando_Savater

Scharmer, Carl Otto:

Vodpod videos no longer available.

Schon, Donald 1930-1997: http://www.infed.org/thinkers/et-schon.htm

I mit speciale: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/afhandlinger-og-udgivelser/teori-og-praksis/hvad-er-paedagogisk-praksis/

Sérgio, António

Skinner, B.F. 1904-1990: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/skinnere.PDF

Spencer, Herbert 1820-1903: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/spencere.pdf

Steiner, Rudolf 1861-1925: http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/steinere.pdf

Vodpod videos no longer available.

Suchodolski, Bogdan

Sun Yat-Sen

Taba, Hilda

Tagore, Rabindranath

al-Tahtawi, Rifa’a

Teixeira, Anísio

Tolstoy, Leo

Trefort, Agoston

Trstenjak, Davorin

Tyler, Ralph 1902-1994:

Educational evaluation: http://books.google.dk/books?id=dvQtruCTZHcC&printsec=frontcover&dq=Ralph+Tyler&source=bl&ots=HVJhJ0bm-S&sig=GDt16gdY1j8VC0uuHNtJgdt-FR0&hl=da&ei=1U4lTY24LcicOoS0naYC&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=10&ved=0CEcQ6AEwCQ#v=onepage&q&f=false

Ushinsky, Konstantin Dmitrievitch

Uznadze, Dimitry

Varela, José Pedro

Vasconcelos, José

Vico, Giambattista

Vivekananda Swami

Vives, Juan Luis

Vygotsky, Lev Semionovich 1896-1934:

Et par citater: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/laererens-side/citater-fra-kulturens-skatkammer/vygotsky-et-par-citater/

http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/vygotske.pdf

Vodpod videos no longer available.

Wallon, Henri

Ziehe, Thomas 1947:

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=33749

Hvad er pædagogik?

Vi kan tale om pædagogik i tre betydninger. Pædagogisk praksis, pædagogisk teori, pædagogisk forskning. Det efterfølgende handler primært om pædagogisk teori.

Pædagogisk teori handler om undervisning og opdragelse. Der er tale om nogle forestillinger og overvejelser om, hvad der skal komme ud af den pædagogiske proces – målet med opdragelsen, der typisk er formuleret som et dannelsesideal. Og der er tale om nogle overvejelser og forestillinger om, hvad der skal ske med personerne for at nå opdragelsesmålene (dannelsesprocesen).  

I pædagogikken er der derfor disse fire centrale spørgsmål:

  1. Hvad bør der ske? Hvad er målene for opdragelsen? Hvad er det, man ønsker at opnå gennem opdragelsen? Hvad er dannelsesidealet?
  2. Hvordan kan det ske? Hvilke opdragelsesmetoder fører i retning af opdragelses-målene? Hvordan skal opdragelsen udmyntes i praksis? Hvordan arbejdes der retning af målene? Hvordan skal dannelsesprocessen være?
  3. Hvorfor kan det ske på denne måde? Hvilke argumenter er der for de angivne opdragelsesmetoder? Hvilke teorier? (Forklaringer, forståelsesrammer, antagelser m.v.)
  4. Hvorfor bør det ske? Hvilke argumenter er der for at arbejde i retning af netop disse mål? Her er tale om begrundelser for opdragelsesmålene, dannelsesidealet.

Disse spørgsmål er helt centrale at beskæftige sig med inden for pædagogikken, og de er centrale at arbejde med, når man skal være lærer. Det hænger bla. sammen med, at man som lærer har ansvaret for nogle børn. Læreren må kunne stå inde for det,  han/hun “udsætter” børnene for. Det indebærer naturligvis, at læreren har gjort nogle overvejelser over, hvad det er børnene skal udsættes for – hvad der skal ske, hvordan og hvorfor. Har læreren ikke gjort sig disse overvejelser, så kan han/hun ikke være ansvarlig for det, der foregår i undervisningen. Løgstrup siger det på en anden måde i “Den etiske fordring”

“Fordi der er magt i et hvilket som helst forhold mellem mennesker, er vi altid på forhånd spærret inde – i den afgørelse, om vi vil bruge magten over den anden til hans eller til vort eget bedste. Der er motiver nok til det sidste, lige fra tilfredsstillelsen af den lyst ved magten , som besiddelsen tænder, til angstens brug af den. Men hvorom alting er, i afgørelsen melder fordringen sig om at lade magten over den anden tjene den anden. Og indespærringen i det på forhånd givne alternativ kommer til orde i ordet “ansvar´s betydning”. (Den etiske fordring, s.66)

I det følgende vil jeg gå lidt nærmere ind på det første spørgsmål.

Hvad bør der ske? Hvad er målene for opdragelsen? Hvad er det man ønsker at nå gennem opdragelsen? Hvad er dannelsesidealet?

”Alting afhænger af øjnene der ser”. Det gælder også målene, som vi sætter for opdragelsen.

Hvis vi ser barnet som ufærdigt, set i forhold til det voksne (færdige) menneske, så drejer det sig om at gøre det færdigt. Dvs. bibringe barnet det, som det mangler set i forhold til det voksne menneske, eller det samfundet har brug for. (Vi er som voksne, ifølge Løgstrup, ofte fokuserede på, at børnene skal kunne alt det, som vi voksne ikke selv kan finde ud af!). Der kan være bla. være tale om:

–          at gøre ulydige børn lydige,

–          at gøre egoistiske børn sociale,

–          at gøre amoralske børn moralske

–          at gøre dovne børn aktive.

–          at gøre unyttige børn til nyttige samfundsborgere.

–          at gøre ukultiverede børn kulturelle

–          at uvidende børn vidende osv, osv.

Hvis vi alternativt ser barnet, som en ressource der rummer nogle muligheder, så drejer der sig om at være barnet behjælpelig med at udfolde disse muligheder. Det ser vi f.eks. i reformpædagogikken, hvor der flere steder fokuseres på menneskets udfoldelse af dets iboende muligheder. Sokrates var måske en af de første med et syn. Visdommen er i alle mennesker, men det skal “fødes” gennem dialogen. (Jordemoderkunsten). Rousseau var senere (1762) på banen med tanken om, at “alt hvad der udgår fra skaberens hænder er godt”. I nyere tid er Jesper Juul og Dit kompetente barn et eksempel.

Man kan i forbindelse med ovenstående tale om forskellige menneskesyn.

Nogle eksempler på nogle kernespørgsmål i forbindelse med menneskesyn er:

Har mennesket en fri vilje? (Frihed – nødvendighed/determinisme)

Er mennesket gennemsigtigt for sig selv? (Bevidsthed – følelser).

Hvad styrer menneskets handlinger? (Normer, magt, anerkendelse m.v. Årsager, funktioner eller grunde?)

Hvordan udvikler mennesket sig? (Modning, påvirkning, interaktion, læring m.v.)

Hvordan erkender mennesket virkeligheden? (Sansning, tænkning (begreber), følelser, krop, hjerte, dialog).

Hvordan lærer mennesket? (Handling, tænkning, sansning m.v.)

Er mennesker sociale?

Har mennesker behov? eller får de behov?

Er mennesket et biologisk væsen, der følger bestemte udviklingsmæssige lovmæssigheder?

Osv. Osv.

Svaret på spørgsmålet om, hvad der bør ske, afhænger altså bl.a. af vores opfattelser om, hvad et menneske er, hvad det bør blive, og hvordan det kan blive det. (Filosofi, Etik, antropologi (læren om menneskets væren) og psykologi er her nødvendige støttevidenskaber for pædagogikken).

Det er vigtigt at understrege, at pædagogikken forstået på denne måde er en normativ disciplin eller videnskab. Pædagogikkens fokus er her på, hvordan det ”bør” blive og ikke på, hvordan det ”er”.

Men pædagogikken kan også være en deskriptiv og en analytisk virksomhed. Så er fokus naturligvis rettet mod at beskrive og analysere, hvordan opdragelse og undervisning er, og faktisk foregår i samfundet. Hvordan opdrager forældre deres børn? Hvem vinder og hvem taber? Hvad gør en god lærer egentlig? osv. Den deskriptive og analytiske pædagogik forsøger på denne måde bl.a. at bidrage med  viden, således vi kan vurdere om de tiltag, vi gør i forbindelse med opdragelse og undervisning, nu også fører frem til det, vi ønskede, at de skulle. Den kan også afsløre de utilsigtede konsekvenser.

Mennesket lever sit liv i et samfund. Derfor er spørgsmålet om, hvad vi bør opdrage til også tæt knyttet til spørgsmål om, hvad et samfund er, hvad et samfund bør være, hvordan samfundet udvikler sig, hvordan mennesket bør leve i samfundet osv. (Sociologien er en vigtig støttevidenskab for pædagogikken her).

Vore overvejelser over menneske og samfund deres relationer og substans er da også det, der er kernen i et pædagogisk grundsyn.  

Eksempler på aktuelle samfundsbeskrivelser (teser[i]) er:

Informationssamfundet

Videnssamfundet

Det hyperkomplekse samfund

Risikosamfundet

det postmoderne samfund

det refleksivt moderne samfund

netværkssamfundet

det globale samfund

det multikulturelle samfund

Velfærdssamfundet

osv.

Hvis vi først tænker samfundsbeskrivelser – forestillinger om hvordan samfundet er – så kan det få konsekvenser for vores pædagogik – hvad vi bør opdrage til. Samfundet bliver i denne optik de vilkår,  som de gode liv skal udfoldes i, og opdragelsen og undervisningen handler om, at give børnene de kundskaber, færdigheder og holdninger (kompetencer), som giver dem mulighed for det gode liv under de givne omstændigheder.

Nogle typiske ræsonnementer:

1) Viden forældes med stor hast. Vidensmængden eksploderer (informationssamfundet) ==>  børn bør lære /opdrages til at søge viden, at forholde sig kritisk til viden, at navigere i informationer osv.

2) Samfundet er multikulturelt ==> børn bør lære/opdrages til at omgås mennesker fra anden kulturel baggrund osv.

3) Samfundet holdes sammen af kultur ==> børn bør være fortrolige med dansk kultur osv.

Hvad er de bagvedliggende teser om de gode liv? Muligheder på arbejdsmarkedet? At bidrage til samfundets vækst? Et liv med udgangspunkt i menneskerettighederne? Muligheden for at realiserer sig selv – personlig udvikling? Et liv i fred? Et liv med materielle muligheder? Et liv med muligheder for samvær med andre mennesker? At værne om den danske kulturarv? Kærlighed? Et liv hvor mennesket er med til at skabe sit samfund?

Vore forestillinger om det gode liv, menneskesynet osv. får altså indflydelse på, hvordan vi slutter fra er (samfundsbeskrivelsen) til bør (hvordan vi bør opdrage og undervise).

PÆDAGOGIK ER EN NORMATIV VIDENSKAB

Men vi kan også tage udgangspunkt i, hvordan samfundet bør være og så derfra forsøge at svare på spørgsmålet om, hvad vi bør opdrage til. Hvis vi ønsker et samfund med dygtige ingeniører, der kan bygge broer mellem mennesker, så bør vi opdrage dem! Hvis vi ønsker et samfund, hvor der er indbyrdes forståelse mellem forskellige kulturer, så bør vi opdrage børn med interkulturel kompetence. Hvis vi ønsker et velfærdssamfund, så bør vi opdrage børnene til ikke at snyde (for meget) i skat. Hvis vi ønsker et demokratisk samfund, så bør vi opdrage børnene til at være demokratiske.

Det normative aspekt er igen i fokus. Samfundet er også et holdningsmæssigt spørgsmål!

Hvad er det for et samfund, vi vil have? Hvem er vi? osv.

Forskellige pædagogiske teorier kan altså opfattes som teorier om, hvad vi bør opdrage og undervise vore børn til at blive. Jeg har indtil nu forsøgt at illustrere, at svaret på dette spørgsmål hænger sammen med menneskesyn og samfundssyn samt forholdet mellem dem. Så har jeg understreget, at der er tale om en normativ videnskab.

Den pædagogiske analyse fokuserer netop der, hvor vi tager udgangspunktet, når skal svare på spørgsmålet om, hvad vi skal opdrage til. I mennesket, kulturen eller samfundet? I hvilket menneske? I hvilken kultur? I hvilket samfund? Det handler om det gode liv!

I vores søgen efter hvad der skal ske, hvordan og hvorfor, kan det være en stor hjælp, at studere forskellige svar og deres begrundelser samt nogle af de problemstillinger, der knytter sig til disse. Det har jeg forsøgt at motivere med disse ord.

God fornøjelse med pædagogikken.


[i] Når jeg kaldet det teser er det for at understrege, at disse samfundsscenarier også kan anskues som retoriske indslag i kulturkampen.  Hvis vi får folk til at tro, vi lever i et informationssamfund – det er sådan, det er – så vil man med stor sandsynlighed kunne overbevise om, at vi skal opdrage til dette samfund. Så kan vi legitimere indkøb af pcére til milliarder af kroner. Der er altså god grund til at problematisere gyldigheden af teorier om vores samfund. I øjeblikket er det vidensamfundet, der bruges som samfundskarakteristik.

Aristoteles – vidensformer

(Uddrag speciale)

Aristoteles – poiésis og praxis

Vi kan med hjælp fra Aristoteles[1] skelne mellem tre former for viden og to former for praksis. De tre vidensformer episteme, techne og fronesis er knyttet til forskellige former for praksis. Filosoffen søger teoretisk videnskabelig viden, episteme, fordi han gerne vil vide noget (Filosofi betyder kærlighed til visdom). Håndværkeren søger praktisk-produktiv kyndighed, techne, fordi han gerne vil kunne noget, f.eks. bygge et hus. Håndværkeren – eller de mennesker der er optaget af produktion og tilvirkning af forskellige produkter – er optaget af handlingen, og vi kan derfor sige han er pragmatisk (pragma betyder handling). Politikeren – eller de mennesker der er optaget af at skabe det gode liv for mennesket – er optaget af praktisk-etisk klogskab, fronesis, fordi han gerne vil kunne noget.

Både vidensformen techne og vidensformen fronesis er altså rettet mod praksis, men er det på forskellige måder. For at vise dette skelner Aristoteles mellem to slags handlinger, ”…en, som er rettet mod tildannelse og skaben, og en, som sigter mod et godt liv for mennesket. Den ene kaldte han poiésis, og den anden kaldte han praxsis[2].  Forskellen på de to former for praksis består i, om hensigten med handlingen er indbygget i handlingen (praxis), eller om handlingen er et middel til at nå et andet mål med (poiésis).

Spørgsmålet bliver nu, hvordan vi kan forstå den praksis, som læreren udøver, set i lyset af Aristoteles´ teori om, at der findes to typer praksis. Er der tale om poiésis eller praxsis?

Som jeg har været inde på flere steder, er opdragelse og undervisning forbundet med etiske og politiske spørgsmål[3], i hvert fald principielt set, og at der derfor er tale om praxis, selvom en del af lærerens arbejde naturligvis kræver praktisk-produktiv kyndighed, techne. Men som jeg også har været inde på, synes det som om, at bl.a. de faktiske arbejdsvilkår lærerne arbejder under, den positivistiske forståelse af forholdet mellem teori og praksis m.v. er med til at gøre pædagogik til et teknisk anliggende. Alene det forhold, at målene for undervisningen er blevet centraliseret i form af klare mål og fællesmål, kan meget vel tænkes at fremkalde en teknisk tilgang til undervisning og opdragelse i skolen. Set i dette lys kan lærerens praksis betragtes som poiésis.


[1] Aristoteles, 1995. Den nicomacheiske etik. Her citeret fra Bernt Gustavsson, Vidensfilosofi, Klim 2001.

[2] Gustavsson, 2001, s.33.

[3] Se f.eks. afsnittet om pædagogikken i læreruddannelsen side 13.