Tag Archives: anerkendelse

Mentalisering – Peter Fonagy

Mentalisering er beslægtet med social og emotionel læring (SEL-Social and Emotional Learning), mindfulness (bevidst nærvær), empati og følelsesmæssig intelligens og bliver dermed også afgørende for lærerens relationskompetence, som bl.a .Louise Klinge påpeger i afhandlingen Lærerens relationskompetence fra 2016, som du kan finde link til her. I afhandlingen anvendes mentalisering som en af fem teorier i analysen af, hvordan lærerens relationskompetence viser sig i lærerens interaktioner med eleverne. Her ser du altså, hvordan man kan bruge teorien til analyser i skolen.

Du kan læse om mentalisering i et hovedværk: Fonagy, P., Gergely, G., & Jurist, E. L. (Eds.). (2004). Affect regulation, mentalization and the development of the self. Karnac books. Oversat til dansk i 2007. Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E., & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag.

Som introduktion kan du bruge videoen ovenfor, hvor Fonagy bliver interviewet om mentalisering.

En dansk introduktion i Mentalisering i dagtilbud og skole er udarbejdet af Maja Jacobsen, Dafolo, hvor der bl.a. står,  at “Når man mentaliserer, reflekterer man over og sætter ord på de indre mentale tilstande, der ligger bag en given adfærd. Det handler populært sagt om at se den anden indefra og sig selv både udefra og indefra. Dermed er grobunden hos den professionelle også lagt for bedre at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt i samspillet med børn og unge.

Bogen behandler, hvordan mentalisering er nært forbundet med begreber som empati og anerkendelse, ligesom den beskriver, hvordan mentalisering er beslægtet med ICDP. Bogens kapitler er inddelt efter barnets alder, fra vuggestue til udskoling, hvilket gør det let for fagpersoner og studerende inden for den pædagogiske verden at orientere sig ud fra deres specifikke fagområde.

Bogens afsluttende del giver redskaber til, hvordan mentalisering kan inddrages i den professionelles selvrefleksion og i den kollegiale sparring.”

Læs, se video og find redskaber til brug med eleverne på : http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/mentalisering

Reklamer

Hvad er anerkendende pædagogik?

Nogle ord vækker positive associationer og bruges til at legitimere forskellige pædagogiske tiltag med. Anerkendelse er et af dem, og det bruges i rigtig mange pædagogiske institutioner, men der er ikke altid den store klarhed over, hvad det betyder. Begrebet har været drøftet ret indgående i den pædagogiske diskurs i mere end 10 år, og Axel Honneth er vel en af dem, som må siges at have bidraget positivt til den, og Kampen om anerkendelse – der er hovedværket i den sammenhæng – bliver lidt komisk også en overskrift for den pædagogiske diskurs, hvor der kæmpes om retten til at italesætte den gode pædagogiske praksis med de “rigtige” pædagogiske plusord.

Midt i diskursen står man så som lærer og lærerstuderende og skal orientere sig, og jeg vil her anbefale en ny bog, der hedder Relationspsykologi i praksis dafolo 2013 – der bl.a.  er redigeret af Jørgen Rønsholdt, der er tidligere studerende ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum – forsøger forfatterne at præsentere “en klar, konkret og praksisrettet definition på anerkendelse, der afgrænser sig fra alle de forvirrende betydninger, der ellers ligger i ordet. Den anerkendende tilgang hviler på tilstedeværelsen af tre interpersonelle dimensioner….den anerkendene tilgang adskiller sig fra…en metode til regulering af børns adfærd. Den form for anerkendelse, der præsenteres her, er netop karakteriseret ved ikke at have til formål at tilpasse og forandre. Tværtimod handler det om at se individet og samtidig være til stede som et andet individ, der fungerer som et levende indentificerings- og sammenligningsgrundlag for, at begge parter hele tiden opdager mere om sig selv og om egne grænser. Mens den ovenfor beskrevne anerkendelse giver oplevelse, der lærer individet:”Sådan bør jeg være”, tilstræber vores anerkendende tilgang at give individet relationelle oplevelser, der lærer det: “Sådan er jeg i forhold til andre.” Det anerkendende møde karakteriseres ved tilstedeværelsen af følgende tre interpersonelle dimensioner:

1) Selvafgrænsning
2) Oplevelsen af retten til at være sig selv
3) Tilkendegivelsen af begge perspektiver.”
(Relationspsykologi i praksis. Rønsholt m.fl. red. 2013, s. 107).

Både Honneth og Schibbye udfolder dette.

For Honneth er pointen, at forholdet mellem mennesker, udvikler selvforholdet (forholdet til mig selv). I den forstand hænger erkendelse (selvafgrænsning) sammen med an-erkendelse.  Jeg bliver synlig for mig selv, kan erkende mig selv, når jeg bliver an-erkendt. Anerkendelse er i denne forståelse i relationelt begreb, der hænger sammen med en dialektisk forståelse af relationer (Schibbye, 2008) .

Anerkendelse handler altså om at “se” den anden på en bestemt måde. Nemlig som et subjekt med egne oplevelser, følelser, tanker, holdninger, intentioner rettigheder, potentialer osv. og evt. troværdigt og respektfuldt dele mine egne tanker og følelser i mødet med den anden. Grundværdien er ligeværd, og den andens ret til at være autoritet over egne oplevelser. (Jf. Schibbye, 2008).

Mon ikke både den politiske brug af begrebet og de faglige drøftelser fortsætter lidt endnu. Og uanset om man tror på mere eller mindre entydige definitioner eller ej, så er det vigtigt, at man i det mindste selv har gjort sig nogle tanker om, hvad begrebet anerkendelse dækker over, og hvordan en praksis, der bygger på anerkendelse, kan se ud.  Det afhænger som det meste andet indenfor pædagogikken af menneskesyn, samfundssyn og dannelsessyn.

Hvad er dannelse?

Behovet for anerkendelse (Honneth)

Schibbye om subjekt og objekt synet.

Konsekvenspædagogik (Hvor nogle af de samme grundtanker findes).

ICDP

Schibbye. Relationer. Akademisk forlag 2008.

Honneth. Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2003.

Selvværd – Ole Warming 1995

Selvværd nævnes ofte i forbindelse med pædagogisk arbejde, men hvad er selvværd og hvordan kan vi fremme det i skolen? Det er som med alle andre pædagogiske spørgsmål vanskeligt at give et udtømmende svar på det. Her er et notat fra bogen Selvværd og selvværdsudvikling af Ole Warming (1995).  Han har bl.a. undersøgt, hvad eleverne mener krænker dem, og det kunne være spændende at undersøge om det stadig forholder sig sådan.

(NB: Der er kommet en del nyere litteratur om anerkendelse og relationer, der giver lidt andre vinkler på spørgsmålet om udviklingen af selvværd. En af de helt store inspirationskilder er Axel Honneth. )

Hvad er Selvværd?

(Ole Warming “Selvværd og selvværdsudvikling” 1995)

 

Selvopfattelse/selvbillede: Opfattelse af holdninger, viden og føleleser over for sig selv, dvs. den subjektive oplevelse af sig selv, sin kunnen, sine handlinger og sine relationer til andre m.v.

Selvopfattelse læres ved menneskets samspil med nærmiljøet.

Selvfølelse: Følelsen af at eksistere og at være virkelig. At have kontakt med sine egne følelser og behov, dvs. at kunne føle og opleve sig selv.

Forbundet med evnen til at kunne handle spontant, dvs. ud fra sine følelser og med ægthed og autencitet.

Selvvurdering: Vuderingen af sine egne egenskaber, præstationer og sociale fremtræden m.v. i relation til oplevede krav og forvetninger fra omgivelserne.

Kan foregå som bedømmelse af sig selv ved hjælp af en selvvurderings­skala.

Selvhævdelse: Stræben efter at gøre sig gældende i egne og andres øjne, efter at blive påskønnet af andre og efter at føle sig overlegen i forhold til andre.

Selvtillid: Tillid og tiltro til egen duelighed og kompetence, oplevelsen af at være god til noget, at kunne magte opgaver og udfordringer, som man stilles overfor.

Udvikles  gennem andres anerkendelse, bekræftelse og værdsættelse af initiativer og selvstændighedsstræben. Stærk ydre kontrol og discipli­nering hæmmer udviklingen af selvtillid.

Selvagtelse/selvrespekt: Agtelsen for sig selv og overbevisning om sit eget værd som menneske og personlighed.

Selvværd/selvværdsfølelse: Følelsen og oplevelsen af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den, man er.

Udvikles gennem andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er – i modsætning til den betingede værdsæt­telse.

Tab af selvværd på grund af psykiske krænkelser

En lille undersøgelse fra 1992: “Giv en beskrivelse af det værste, der nogensinde er sket dig i skolen, og som blev foretaget af en lærer, eller en anden voksen…”

 124 efterskoleelever svarede på spørgsmålet og huskede i alt 736 episoder af krænkende og ydmygende art.

 Tendensen kunne sammenfattes i seks punkter:

  • Beskyldningen for noget, som eleven ikke havde gjort
  • En lærers lyven om eleven, fx som uretfærdige beskyld­ninger
  • Fysiske overgreb, fx lærer der smider kridt m.v.
  • At blive hængt ud af lærer i klassens påsyn og -hør
  • Kommen til kort i faglige situationer
  • Lærers overdrevne reaktioner på elevs mindre brud på god tone og opførsel

 

Hvordan biddrage til udviklingen af selvværd?

 Involvering

  • Accept/værdsættelse – betingelsesløs

 

  • Succesoplevelser. (Nedtone svage sider)

 

  • Anerkendelse og bekræftelse fra andre

 

  • Udgangspunkt i elevens interesser

 

  • Medbestemmelse

 

  • Feedback – positivt. Især på selvstændighedsstræ­ben

 

  • Ansvar – at være ansvarlig for noget og kunne mag­te det

(Projektarbejde: Problem – undersøgelse – produkt)

 

            Selvværd: Undersøgelser

1) Minnesota 1978. 26 elever (1.-5. klasse) med indlærings­vanskeligheder sammenlignedes med 26 elever (1. – 5.klasse) uden ind­læringsvanskeligheder.

Resultatet: En konstatering af, at de elever, der havde ind­læringsvanskeligheder, havde en betydeligt lavere selvværds­følese.

(Ole Warming “Selvværd og selvværdsudvikling” 1995)

2) En anden undersøgelse påviste, at der på 9. /10. klassetrin, ikke var nogen statistisk sammenhæng mellem selvværdsfølel­se og indlæringsvanskeligheder.

“Denne forskel er interessant, fordi den afspejler, at temaet selvværdsfølelse også hænger sammen med en lang række andre faktorer. I denne forbindelse kan forskellen forklares med, at elever med stigende alder får større muligheder for at finde områder, hvor de kan klare sig og dermed skubbe de svage skolepræstationer i baggrunden”

(Ole Warming “Selvværd og selvværdsudvikling” 1995, s. 56)

Behovet om anerkendelse. Axel Honneth

AXEL HONNETH – BEHOVET FOR OG KAMPEN OM ANERKENDELSE.

Citaterne her er fra bogen Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006.

Mennesket har brug for anerkendelse for at blive fuldt udviklet. ”Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder…”

Anerkendelse sker indenfor tre sfærer. A)privatsfæren (familien og venskabet); b)den retslige sfære; og c) den solidariske sfære som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.

1.        Kærligheden udløser forudsætninger for subjektets fundamentale selvtillid.

2.        Den almene agtelse, der er givet i form af rettigheder udløser selvagtelse som borger.

3.        Fælles værdier og normer udløser selvværdsættelsen.S.15, Behovet for anerkendelse.

Anerkendelse inden for de tre sfærer følges af tre former for forhold til sig selv (praktiske selvforhold).

A)        …m.h.t. det første trin i et praktisk selvforhold bliver den enkelte anerkendt som et individ, hvis trang og ønsker er af enestående værdi for en anden person…denne typer anerkendelse har karakter af en følelsesbetonet kontakt…”omsorg” eller ”kærlighed”…

B)         …mht det andet trin i dets praktiske selvforhold, så bliver den enkelte anerkendt som en person, der besidder den samme moralske tilregnelighed som alle andre mennesker…har karakter af en universel ligebehandling…

C)        …m.h.t. det tredje trin i dets praktiske selvforhold, så bliver den enkelte endelig anerkendt som en person, hvis evner er af grundlæggende værdi for et konkret fællesskab…”solidaritet” …den betingede… omsorg for andres velfærd m.h.p. vores fælles mål.”

Honneth, Behovet for anerkendelse, s. 92 f.

SAMMENHÆNGEN MELLEM MORAL OG ANERKENDELSE

”Når der i dag…knyttes an til begrebet om ”anerkendelse” med det formål at udarbejde en opfattelse af moralen, så er udgangspunktet mest en analyse af moralske krænkelser…(s. 83 f.)

”De moralske krænkelsers egenart består i høj grad fratagelsen eller i nægtelsen af anerkendelse.” s.85

Moralske krænkelser….

a)        At berøve ”en person den sikkerhed at kunne råde over sit fysiske velfærd.”  beskadiger ”tilliden til den værdi, som ens egen trang nyder i alle andres øjne.” (Eksempler: fysisk mishandling, tortur, voldtægt)

b)        At ”foragte personernes moralske tilregnelighed”   beskadigelse af den selvagtelse, som vi opnår ved, at andre personer anerkender værdien af den måde, vi udformer domme på.” s.88 (Eksempler: fra vildledning, bedrag til retlig diskriminering)

c)        At nægte personer anerkendelse for deres evner  beskadigelse af ”følelsen af at have social betydning inden for et konkret fællesskab.” s. 89 (Eksempler: Fra at hilse til at stigmatisere)

”Hvis det er rigtigt, at de moralske krænkelsers kerne består i nægtelsen af anerkendelse, så er den formodning omvendt nærliggende, at moralske holdninger har noget at gøre med udøvelsen af anerkendelse.” s. 89.

ANERKENDELSENS ERKENDELSESTEORI

Anerkendelse og erkendelse hænger tæt sammen. Hvis ikke man bliver set, så bliver man ifølge Honneth usynlig

Det er imidlertid ikke nok blot at se – registrere den anden: ”Anerkendelse er faktisk ikke den ekspressive bekendtgørelse af den kognitive identifikation af et menneske, men udtryk for en vurderende erfaring, hvori personens værdi er givet ”direkte”:” s. 116.

”I det anerkendende subjekt fuldbyrdes der en decentrering, fordi det indrømmer et andet subjekt en værdi, som en kilde til legitime fordringer, der skader ens egenkærlighed. ”Bekræftelsen”… vil altså sige, at man udstyrer adressaten med den moralske autoritet til at råde over ens egen person, for så vidt som man selv anser sig som forpligtet til at udføre eller undlade bestemte typer handlinger…..” s.112

”I anerkendelsens ekspressive kropshandlinger kommer det frem, at et subjekt faktisk allerede har fuldbyrdet en begrænsning af sit egocentriske perspektiv, med det formål at være retfærdig over for den anden persons værd som et intelligibibelt væsen ( antagelsen om at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse).” Min parentes.  s.114